Kender I det ?

Det skete igår,,,,,,,,,,jeg havde en af de der dage hvor tingene bare køre, forårssolen der fylder kroppen med energi og humøret er oppe fordi alt virker bare nemmere.......Så var det ud på eftermiddagen at jeg lige skulle ind og købe nogle hydraulikslanger til en af vores maskiner, jeg kom ind på virksomheden og møder en halvstor reception hvori der sidder en pige der er meget optaget af telefonen og computeren, så jeg venter naturligvis pænt på at hun har tid til mig og går lidt rundt i lokalet, bag mig lyder der så et " nu skal jeg være nærværende" jeg vender mig om og kigger direkte ind i de mest fantastiske grønne øjne og kapow for en mavepuster,,,,,, der sker et eller andet nærmest kemisk, tiden står stille, pulsen stiger og jeg er totalt låst fast i situationen og der er ikke nogen af os der kan slippe den her øjenkontakt, hun spørger mig om hvad hun kan hjælpe mig med og via en kæmpe omvej lykkedes det mig at forklare hvad jeg skal, hun fortæller at hun lige skal have fat i servicemedarb. og der nok vil gå et kvarter. Vi får løsrevet os og hun fumler rundt med kuglepennen, telefonen der pludselig ringer og hun ikke kan finde udaf at tage den som hun plejer...... Jeg går vileløs rundt og prøver desperat at finde et godt emne at bringe på banen men koncentrationen er væk !!!!!!Jeg får mine varer hos hendes kollega og de sender bare en regning, da jeg går derfra er der en lile smule mere ro på og jeg slutter af med et høfligt "tak for nu"På vej udaf døren vender jeg mig og kigger ind i hendes øjne igen, hun snakker i telefon men har tid til at give mig et stort smil.Det her er ikke første gang at jeg oplever den situation, men jeg spekulere altid hvordan fanden kommer man videre ? altså vi lever som udgangspunkt kun en gang, så det er sguda for dumt at man ikke bare prøver et eller andet, havde jeg mødt hende på en bytur havde det været lettere - og hvorfor så det ? - det her kunne være hende den søde ved kassen i bilka eller i banken.I må sguda ha oplevet det samme, prøv at beskriv det og fortæl hvad I gjorde, hvis I da gjorde noget eller blev det bare til et kulret øjeblik ligesom mit ?Jeg er 43 år og kan stadigvæk blive som en teenager med stiv pik og tilbagestryget hår og ikke ane hvad jeg skal stille op med det - og det er faktisk meget fedt -En sjov tanke,,,,,,, at hvis hun læser det her og kan genkende det hele,,,