Søskende-Kærlighed... ?

8 indlæg i dette emne

Jeg har en lillesøster. Eller.. egentlig er vi slet ikke søskende, men vores forældre har været gift, og vi har levet sammen som søskende i mange år. Jeg betragter hende som en slags søster.

Nu har jeg så fået et gevaldigt chok! Det viser sig, at min kære "søster" rent faktisk er forelsket i mig... !!

I vores voksne år har vi flirtet lidt, men jeg har altid troet at det var for sjov. Jeg har da tænkt på hende, på den sexuelle måde - men jeg har altid afvist det i min hjerne, for søskende-følelsen kom først. Vi jokede for nogle år siden om, at hvis jeg var single på min 40 års fødselsdag - ville hun være min gave.

Jeg er ikke single, og påregner stærkt heller ikke at være det om 1 år, når jeg fylder rund!

I den seneste tid har jeg godt lagt mærke til, at min søster var noget fraværende, både fysisk - men også mentalt i mit liv. Når vi var til familiefest sammen, holdt hun sig på afstand. Noget der ellers aldrig er sket.

I går gik jeg hende på klingen. Jeg ringede til hende, og forlangte at få at vide - hvad jeg eventuelt havde gjort galt, siden hun åbenbart ikke ønskede mit selskab. Hun brød sammen... Fortalte mig, at hun ikke kan håndtere at jeg nu er gift, og tilsyneladende lykkelig med min hustru. At hun har været forelsket i mig i flere år, og drømt om at HUN skulle blive min kone...! Og at det nu bare var for meget for hende.

Jeg har været blind! Jeg har overhovedet ikke fanget hendes signaler - hvis der har været nogle.. Jeg har gået i min naive verden, og troet at vi var enige om at al flirt var for sjov. Og at vi aldrig ville gennemføre vores sexuelle fantasier om hinanden.

Hvad gør jeg nu? Jeg savner hende i mit liv - som min søster. Men jeg forstår godt, at hun ikke kan holde den facade, når hun har andre følelser for mig. Skal jeg give hende tid, eller skal jeg acceptere - at jeg har mistet hende?

Jeg er totalt lost!

M.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Av min arm MortenAlex, der er du altså ramlet ind i noget af et dilemma, og helt ærligt, så aner jeg ikke hvad jeg skal svare til sådan en situation.

Umiddelbart kan jeg kun se at der er to muligheder:

I får det her snakket igennem, og hun erkender at tingene nu engang er som de er, og at det kan der ikke ændres på - heller ikke hvis du var single, kunne du jo få de følelser på kommando, om man så må sige.

Eller at I må lade være med at se hinanden, indtil hendes følelser for dig eventuelt køles ned med tiden - jeg håber sørme at der er andre der har bedre råd end jeg kan give dig her.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Årh, jeg har helt lyst til at invitere dig ud på en laang gåtur, for det her, er ikke nogen nem opgave du har rodet dig ud i - eller er blevet rodet ud i.

Jeg savner meget at vide hvor længe de her følelser har stået på, for at vide om vi er i en forelskelse, eller vi er all-the-way, og helt igennem ægte kærlighed, og den nærmer vi os jo nok, da i er vokset op sammen. Og her er der en lille note, for ingen kan egentlig give dig svaret. Du har haft dine pressede år, og hvis hun har haft det samme, er det meget nemt at nære meget dyb hengivenhed for folk der hjælper os i de sværeste tider - og hvem er bedre egnet til denne opgave som samaritan end ens søskende?? Hele, halve, biologiske eller ej - i er søskende, hele vejen igennem undtaget juridisk.

For hun kan godt nære meget dyb søskende kærlighed for dig, dyb hengivenhed, og måske blandet af en smule seksuel nysgerrighed om at prøve din krop? Hvor meget ved hun om dit sexliv, for mener at have læst vi i hvert fald jo både har noget s/m, porno og hvis du træner så meget, som det virker som, må du jo være fantastisk til oralsex - hvilken kvinde vil ikke gerne opleve sådan en mand i sengen? Du er hendes bror, du er der altid, støttende og hjælpsom, igen ikke en dårlig kvalitet hos en mand.

Så nu kommer det spændende du skal tænke over, hvor meget i det her er egentlig

"jeg er forelsket i dig følelser"

"jeg elsker dig osm min bror følelser"

"jeg er dybt hengiven og meget taknemmellig og parat til at gøre hvad som helst for din hjælp" (dette kan godt føles som forelskelse)

"du er pisse ophidsende, både i væremåde, udseende, udstråling og din lækre flirtende leg"

for ingen herinde kan svare på disse spørgsmål, og din søster kan heller ikke.

Nå hvad skal du så gøre ved alt det her :S den er straks værre..

Det er en god ting du har gået hende på klingen og fået et svar, det er også en lettelse for hende at komme af med. Jeg synes i skal have en søskende dag, og få snakket det her godt og grundigt igennem.

Du savner hende i dit liv som din søster, men hun er her jo stadig, og hun er stadig din søster og hun nære samme familie/bror følelser for dig, som du gør for hende. Uanset hvor mange bonus følelser hun har oven i, har i stadig det, i altid har haft!!

Du ville bare ønske der ikke var noget der havde ændret sig, og man kan desværre ikke trykke ctrl+ z i den virkelig verden, selvom jeg flere gange har savnet funktionen. Jeg anbefaler at tage det stille og roligt, uden at glemme kontakten. Men hun har brug for lidt tid, og så har hun mest af alt, brug for en veninde der drikker hende fuld og finder hende en spændende fyr i byen. Helst skal hun lede efter en Christian Grey fra Fifty Shades of Grey - det skulle nok kunne underholde hendes krop og tanker i et godt stykke tid.

Nå, jeg fik lukket en masse pladder ud, og ved ikke hvor meget af det der er vigtigt. Personligt kan jeg ikke sige noget som helst fornuftigt ud fra 13 linjer (inkl de 2 der bare er jeg er lost og m) til at forklare et helt liv. DU er fantastisk til at skrive, jeg savner lidt mere fortælling. Nå, jeg tror personligt ikke hun er forelsket i dig. Jeg tror hun nærer brorfølelser, er ensom, du inspirerer hende og pirrer hendes fantasi og hendes følelser driller hende. Hun tror hun er forelsket, og forstærker selv disse følelser - dog ikke med vilje, men tror ikke at det er det. Men, psykisk eller ej, er problemet der. Jeg tror på find-en-spændende-fyr/legetøj i byen, kom videre. For dybest set vil hun helst finde manden i hendes liv, der skal være faren til hendes børn, det er jeg slet ikke i tvivl om, men den slags mænd og kvinder kan ikke samles op eller ledes intenst efter. Man kan øge sine chancer, men dybest set er det tilfælde. der må slåes koldt vandt i blodet. de følelser. uanset hvad der frembringer dem, der er der for dig, forsvinder den dag hun finder en, der kan tage hendes tanker.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Kæreste CG.

Jeg har af gode grunde svært ved at sige hvad min søster føler.. Men jeg kan referere hvad hun sagde til mig:

Hun har været forelsket i mig i mange år. Ikke på en broderlig måde, men på en kvinde-mand måde. Hun tænder på mig, ja - men det er lige så meget ønsket om at vågne op sammen med mig hver morgen, dele alting med mig og føde mine børn (!)

Hun har forsøgt at skjule sine følelser så godt som muligt, hvilket jeg kan bekræfte er gået ganske godt...

Da jeg fandt sammen med Dorthe, blev min søster meget ked af det. En ting var at vi fik børn, det var hårdt for min søster - men at være med til vores kirke-bryllup her for nylig, var det der slog hende fuldstændig ud. I hendes drøm, skulle det have været hende der gik op af kirkegulvet - ikke Dorthe.

Hvad jeg / vi gør nu, har jeg overhovedet ingen ide om. Min søster sluttede samtalen i går, med at hun ikke rigtig kan klare det i øjeblikket - og at jeg ikke må forvente hun kommer hjem til mig. At hun ikke selv ved hvordan hun kommer videre herfra.

For at svare på dine spørgsmål;

Jeg aner faktisk ikke hvor meget min søster ved om mit sexliv, og hvad jeg kan... Hun ved at jeg er bisexuel, det var jo lidt svært at skjule - da jeg har boet sammen med en mand.. ;) Vi har da snakket om sex, og tidligere udvekslet erfaringer og ideer - men derfra og så til at have kendskab til mine evner, der er langt.

Det er sandt, at jeg har støttet og hjulpet min søster gennem livet. Vi har været i familie sammen i virkelig mange år, og har levet under samme tag længe. Jeg har været skulderen hun har grædt ud ved, jeg har været den fortrolige, jeg har hentet hende i byen om natten osv... Vi har selvfølgelig også skændtes, og været bragende uvenner - præcis som ægte søskende.

Om hendes følelser for mig er overførte i kraft af vores opvækst og hendes mangel på en kæreste - det kan jeg ikke vurdere. Hun kan nok heller ikke, som du så fint skriver. Måske skal hun i byen og nedlægges af en hot fyr - måske kan det dæmpe hendes lyst til mig.

Jeg er bare bange for at det ikke er nok... Jeg mener at jeg kender min søster. Jeg ved ikke altid hvad hun tænker på, eller hvad hun føler.. (!) - men jeg har trods alt kendt hende pænt længe. Længe nok til at kunne høre alvoren i hendes stemme. Og til at mærke sorgen gennem telefonen.

Det er meget svært for mig at beskrive vores opvækst sammen. Hendes far og min mor blev gift, da jeg var 10 år - min søster var 7 år. De første år boede min søster hos sin mor, da hun var 13 år flyttede hun hjem til os. Vi har altid haft det godt sammen. Vi er meget ens i kreativitet og energi, og vi har altid haft let ved at snakke sammen. Både hun og jeg har haft et par kærester gennem tiden, og vi har da også talt om det.

Som du måske husker, så var jeg fraværende familiemæssigt i nogle år - på grund af en kvinde, og da jeg kom "hjem", var min søster en af de første til at give mig et kram. Vi fandt hurtigt tilbage til vores jagon, men alligevel var lidt ændret. Vi var blevet voksne begge to, og vi udviklede vores søskende-forhold til at indeholde drilagtig flirt. Jeg har aldrig rørt min søster på en sexuel måde, men flirtet med antydninger, hentydninger og et smil på læben. Hun har gjort det samme.

Du har helt ret i, at jeg bare gerne ville slette min søsters forelskelse i mig - og krampagtigt holde fast i den måde tingene var på før. Jeg elsker min søster højt, men som .. en søster.

Jeg håber det her giver mening. Dit gav mening for mig ;)

Knus M.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor gammel er hun?

Var betina dit familiefravær?

Jeg vil føde dine børn, gå op af kirkegulvet, virker bare overdramatisk i mine øre, for "Blot" u-bekræftet kærlighed. Men på den anden side, jeg er også meget ung. Jeg tænker bare svagt i mit indre, at selvom jeg er kvinde og har forestillinger om disse dage, at jeg da slet ikke besat på samme måde, eller sikker på at det er kæresten. Selvfølgelig har man leget med tanken, men at føle mit liv ville være svært uden at han var den der gik op af kirkegulvet med mig, ahh.. Men igen, jeg er meget ung, og meget imod brylluper. Faktisk ked af jeg aldrig fik sagt ordentligt tillykke da Dorthe og dig blev gift, burde have været mere entuatisk. Nå, det var et sidespor

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Dorthe var jo ikke den første du gik på knæ for, hvorfor er dette værre med Dorthe? Hvorfor fylder det pludselig så meget nu? Og hvorfor først ved tredje bryllup? Der er noget der siger mig at det har meget lidt med Dorthe at gøre, Dorthe er bare en passende forklaring og en god undskyldning til at dække over hvad der virkelig trigger alt det her. For så kunne det lige så godt være kommet første gang og jeg bryder min hjerne med hvorfor Betina ikke triggede det. Betina havde sine fordele, såvel som ulemper, præcis som du havde i det forhold, men never the less, var ringen der også der.

Jeg tror på min kvindelig intuition, Dorthe har intet med det at gøre, og dette er ikke en almindelig forelskelse. Du erstatter noget hun mangler, der gør hende angst ved hun mister. Jeg tror ikke bryllupet gjorde noget, forid det var et bryllup - men fordi hun ikke fik den rigtige plads, var med til polterabend, var brudepige, var toastmaster, sørgede for gæstebog.. Noget andet stikker under. Jeg tror ikke du gav hende den opmærksomhed hun følte sig van til at have, og jeg tror Dorthe tager mere af din opmærksomhed end Betina gjorde - og hun tager den fra din søster. Din søster vil dybest set ikke giftes med dig, hun vil bare tilbage til de i to havde sammen! Og hun er villig til at få det itl enhver pris.

SE her bliver det sjovt, som det altid bliver i kærlighedsdramaer ;) Det hele skal jo ikke skrives så uptight. I vil begge to gerne det samme!

Jeg tror en psykolog time sammen ville gøre godt ( jeg vil ikke psykologer ) det ved jeg godt M, men for din søster vil du gerne, hvis du tror den mindste smule på, at det kan redde nogle tråde ud, og kan gøre det lidt godt for hende. EN pro, kan helt sikkert fornemme en masse, jeg ikke kan gætte ud fra nu 26 linjer om jeres forhold og baggrund. De er nogle satans djævle, men nogle af dem ved altså hvad de laver.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det var ikke Betina jeg mente, men et tidligere forhold - hvor jeg rent fysisk ikke så min familie i flere år. Den kvinde hed Gitte - og hun er en lang historie i sig selv... (bitchen introducerede mig til narko... )

Men du har ret.. hvorfor reagerer min søster først nu...? Det er så altså kun mit 2. ægteskab, søde. ;) 3 lange forhold og 2 ægteskaber...

Jeg ved virkelig ikke om min søster er ægte forelsket i mig. Jeg ved blot hvad hun siger til mig - og det må jeg forholde mig til. At gå til psykolog med min søster... det tror jeg ingen af os er parat til nu. Måske hvis hun ikke kan "komme ud" af det her. Jeg vil gøre alt for at hjælpe hende, men jeg ved ikke om det blot gør alting værre...

Sad faktisk i nat og fik mærkelige tanker om det her.. Fik på et tidspunkt den vanvittige ide - at hvis min søster virkelig mener jeg er SÅ fantasisk - så skulle hun have lov til at opleve det.. Og så ville jeg - hvis jeg kunne - gøre et elendigt stykke arbejde, og skuffe hende voldsomt. Men jeg erkendte i samme øjeblik, at jeg aldrig kunne misbruge en kvinde på den måde - og at jeg højst sandsynligt ville få store problemer med at gennemføre det i det hele taget...

Lige nu tror jeg bare, at jeg ser tiden an. Det virkede meget hårdt for min søster at bekende kulør, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til hende. Men bør jeg lade hende komme til mig, denne gang - eller skal jeg give hende et par dage, og så kontakte hende igen???

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Måske er det forkert af mig, at fortælle hvad der skete på dette område i Mortens liv. Men jeg vælger bevidst at gøre det alligevel.

Jeg var gift med Morten. Vores ægteskab fungerede ikke, og da det kollapsede, søgte Morten ly hos den mest oplagte. Hans søster. Papsøster, altså. Hvad der skete præcist mellem de to, ved jeg af gode grunde ikke. Men Morten tilsidesatte i hvert fald sine broderlige følelser, og gik i seng med sin papsøster.

De indledte et forhold, af en eller anden slags. Personligt tror jeg at Morten havde behov for at føle sig ønsket, være genstand for begær.

Mortens familie bifaldt ikke alt dette, og lagde afstand til både ham og hans papsøster. Dette resulterede i endnu en depression hos Morten.

Forholdet holdt ikke. Presset fra Mortens familie, hans ansvarsfølelse overfor vores børn og hans egen dårlige samvittighed, fik ham til at leje et værelse for sig selv.

Mortens papsøster fødte hans søn, i april i år.

1 person likes this

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hold da op... det lyder da som noget man ellers kun ser i TV. 

 

jeg kan ikke sætte mig ind i denne situation, men jeg må da sige at hvis de ikke er rigtige søskene syntes jeg da ikke det er slemt de var sammen. Jeg vil dog ikke blande mig mere i det her 

 

held og lykke med alt

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu