Aaarrrgh, Utroskab!

4 indlæg i dette emne

Åh, jeg er træt af parforhold lige nu. Min kæreste gennem to år har lige indrømmet at hun har knaldet uden om, og også haft nogle hede chats med et par andre undervejs.

Vores parforhold har været meget op og ned - hun har været ekstremt jaloux fra starten af, og der har været nogle enorme skænderier. Indrømmet, jeg har ikke altid været den bedste kæreste, og jeg har selv begået fejl og sagt dumme ting... Men det er lidt et spark i skridtet, når det ene menneske man reelt burde kunne stole 100 procent på, ikke kan holde benene samlet og er nødt til at have noget kørende med fire mænd samtidigt (tre + mig selv). I det mindste kan jeg prale af at der skal hele tre andre til at fylde min sko. :D

Så ud røg hun. Jeg er et tolerant menneske. Jeg mener at mennesker kan begå fejl. Man kan træde ved siden af... Men gør man det systematisk og lyver stærkere end en hest kan rende, der sætter jeg grænsen.

Efterfølgende har vi fået snakket ud om hvorfor det skete, og jeg er ikke længere sur på hende. Det er en konsekvens af årelangt svigt fra hendes omgivelser, og så det at jeg ikke har været i stand til at give hende den opmærksomhed hun har krævet. Hun er på mange måder fantastisk, men hendes selvværd er enormt langt nede, og hun har tendens til at tage alt som en form for afvisning.

Jeg har lovet mig selv at hjælpe hende videre med sig selv, men jeg er fandeme nødt til at bide mig selv i læben engang imellem, for hun siger nogle ret ubehagelige ting, når hun er ked af det. Jeg kan aldrig rigtigt finde ud af hvad hun egentlig mener, for hun svinger enormt meget i sin udtalelser - alt lige fra at hun måtte "nøjes med mig" og at "jeg var det sikre valg", til "at hun var vanvittigt forelsket i mig lige fra starten af". Måske burde jeg bare lukke døren og komme videre?

Er der nogen af jer andre, der har spændende anekdoter angående utroskab i et parforhold?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hey DonOmg.

Av for en dum situation du er havnet i!!! Jeg kan godt forstå at du har valgt at blive single igen, efter den mega omgang utroskab hun har budt dig! En enkelt fejltagelse kan man snakke om, og arbejde sig ud af - men hendes 3 yderligere faste partnere er for meget.

At du har valgt at ville hjælpe hende, lyder som en dum ide for mig. Jeg er bange for at det vil slide på dig, og sætte dig i nogle virkelig ubehagelige situationer - hvor du vil høre ting der vil gøre ondt. Hun er forvirret lige nu, og til tider vil hun hade dig - til tider vil hun ønske at I er sammen igen.. Meget normalt, men hendes kaotiske periode nu skal du ikke være en del af!

Du skal frigøre dig helt, sunde dig og begynde at leve dit eget liv igen. Hun valgte selv at gå bag din ryg og kneppe med andre bevidst - og konsekvensen må hun leve med. Du skal ikke være hendes sikkerhedsnet, hendes sutteklud - hverken fysisk eller psykisk. Hun må klare det alene.

Det er mit bedste bud lige nu. Jeg er selv blevet svigtet på den måde for ultra mange år siden, hvor min kæreste valgte at have et par "Daddies" ved siden af uden jeg vidste noget. Ja - "Daddies..." Hun fik dyre middage, smykker og penge for at være sammen med dem... (!) Jeg var godtroende og slugte hendes løgne igen og igen. Jeg var forblændet af hendes skønhed og magt, naiv og dum. Jeg vågnede så først op da mit eget liv var totalt ødelagt, men det er en lang historie..

DU skal helt væk fra hende, selv om det gør ondt. Du skal ignorere dit hensyn til hende, dæmpe dit ønske om at gøre det bedste for dine medmennesker. Lige nu skal du være lidt mere egoistisk og tænke på dig selv først!

Knus

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

At du har valgt at ville hjælpe hende, lyder som en dum ide for mig. Jeg er bange for at det vil slide på dig, og sætte dig i nogle virkelig ubehagelige situationer - hvor du vil høre ting der vil gøre ondt. Hun er forvirret lige nu, og til tider vil hun hade dig - til tider vil hun ønske at I er sammen igen.. Meget normalt, men hendes kaotiske periode nu skal du ikke være en del af!

Jeg synes MortenAlex kommmer med et rigtigt godt svar, og især det citerede rammer efter min mening hovedet på sømmet, jeg tror du glemmer dig selv i det stykke og du risikerer at få en masse skrammer, som du ikke fortjener.

Held og lykke fremover hvad du end beslutter dig for.

2 personer like this

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Er enig med de andre - hendes selvværd, er ikke længere dit ansvar, dit ansvar er dig selv

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu