Opmærksomhed Kontra Frihed

31 indlæg i dette emne

Hej dejlige mennesker herinde!

Min kæreste og jeg er uenige om, hvordan et forhold skal se ud. Vi har været sammen 1½ år og jeg er meget forelsket endnu. Ingen fyr er så god som han. Men han er lige begyndt på uni, og nu har han endnu mindre tid til mig, end han havde før. Vi ses ca. 2 nætter om ugen. Jeg kommer over efter aftensmad. Vi ser tv eller en film, har sex og sover. Så står vi op og han tager i skole.

Og jeg synes slet slet ikke det er nok! Vi snakkede lidt om det igår, og nu har jeg skrevet et brev til ham. Han vil ringe i aften...

Vi er hhv. 22 og 24 år.

Hvad tænker I? Er jeg urimelig? Mine tanker er forklaret i mit brev (og det er lidt langt...) Jeg har forsøgt ikke at skyde skylden på ham:

Kære ...!

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal skrive ned, hvad jeg føler, uden du kommer til at føle dig presset eller manipuleret. Jeg kan jo kun sige, at jeg skriver det jeg føler, og det kan jeg jo ikke ændre ved, ligemeget hvor meget vi begge ville ønske, at jeg kunne.

Til dit argument om, at jeg ikke kan kræve, at vi tilbringer mere tid sammen, fordi jeg kendte dig på forhånd, kan jeg vende den om: Du kendte også mig og mine behov på forhånd. Havde du på forhånd tænkt:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Uhh ha, hvis jeg havde skrevet den smørre til min fyr, havde han gloet på den, krøllet den sammen og fundet en fyraftensbajer. Mænd og laaange tekster, hmm, ikke for at generaliserer, men tror virkelig at det er en kvinde ting at vi godt kan lide at systematiserer og skrive lange breve (Kom så guys og fortæl at mig, at i alle sammen netop er undtagelsen)

Jeg synes godt nok det er utrolig lang tid at have været sammen, uden at være flyttet sammen. Måske er det bare mig, der hader transporttider, og specielt selv har en meget booket kalender og altid er på arbejder når han har fri - fanden tage detailbranchen og næsten fri lukkelov. Min første indskydelse er, har han boet sammen med en x før? - eller er han måske bange for det her "store skridt"?

Men tror du har ret i, i starten af brevet, at i begge kendte den andens behov - man krydser bare altid fingre for det lykkedes.

Men hvis du har kæresten der er til lange tekster, så go for it - men i bund og grund, er han lidt den eneste der sådan kan hjælpe dig med knasset om hvordan i finder mere tid / versus mest fritid. Glæder mig til at du får postet efter i har snakket sammen, hvordan det er gået og hvad i har fundet ud af.

Til sidst vil jeg dog lige nævne, at du starter med at skrive, at du ikke vil presse ham. Hvis jeg fik den smørre, ville jeg føle mig presset. Lidt ala, nu har jeg sparket bolden over til dig, nu skal du sparke, og det skal gøres NU! - hårdt, og du skal helst vide i præcis hvad retning du vil skyde i.

Men nej, synes ikke du er urimelig, men synes du burde tage snakken face to face med en kop kaffe i hånden mens i går en tur - i stedet for et brev.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej CG :)

Han ved at jeg ville skrive et brev - jeg er nemlig ikke god til samtaler face to face med ham. For når vi er sammen er alle problemer jo blæst væk. Jeg glemmer hvad jeg vil sige, og jeg glemmer at der findes problemer. Så brevet er skam aftalt ;) Han er undtagelsen, der gerne vil læse mine breve og tænke over det. Så når han nemlig lige at køle ned, før vi snakker.

Jeg ville også gerne tage snakken face to face, men vi har simpelthen ikke tid sammen til det lige nu. Så nu snakkede vi lige om nogle af tingene...

Han vil meget gerne ud og rejse med mig. Men han kan altså ikke lide det der med at jeg giver... så det bliver nok bare en weekend her i Danmark.

Han vil ikke flytte sammen. Han er simpelthen ikke klar endnu, og han vil ikke sætte vores forhold på spil, ved at presse sig til det. Men han vil overveje om han kan bo her et par dage ad gangen et par gange om måneden... Men det er et meget stort skridt for ham, så det vil lige tage lidt tid at sluge den kamel.

Planlægning er han tilgengæld gået med til, med det forbehold at jeg skal kunne acceptere hvis han aflyser en aftale ind i mellem.

Vi skal snakke videre om det hele i morgen. Men det tegner lyst... :)

Jeg synes bare det er svært...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ha CG - JEG er undtagelsen! Lige netop mig ;). Men nu kan jeg også godt lide at formulere mig på skrift, for jeg synes at man får en bedre mulighed for at tænke sig om, formulere sig rigtigt, og prøve at undgå f.eks. bebrejdelser, skænderier o.s.v.

Men RFF, det er en rigtig træls situation (yep, "træls"! NU er jeg åbenbart blevet jyde...). Hvorfor er det lige, at de søde piger render ind i fyre, som har svært ved at committe sig og prioritere dem... for det er det, der er problemet. Commitment og prioritering, ikke tid. Hvis man ønsker at være sammen med en person, kæreste eller ej, så finder man også tiden til det. Der kan sagtens være mange gyldige grunde til at man ikke kan ses, men så er det fordi man aktivt har valgt de ting fremfor at være sammen (når man ser bort fra de obligatoriske som læsning, opgaveskrivning o.s.v.)

Det forekomemr tydeligt, at I er hvert jeres sted i forholdet, og i livet. Godt nok er du den yngste, men det er dig der er klar til "det helt store", og det er vist ikke helt ualmindeligt at det er kvinden, der er længst fremme i skoene. Som du selv er inde på, indebærer en løsning på dit problem, at han giver sig, og det er så det springende punkt, om han er klar til det. Jeg trækker lidt på smilebåndet ved tanken om at han er 24 og "inkarneret ungkarl", men det er nok fordi jeg er et gammelt røvhul, og at man i min optik ikke kan nå at være blevet en inkarneret ungkarl i den alder ;). Bær over med bedstefar her :P.

Men på et eller andet tidspunkt skal han jo vågne op og smide teenage-faconen af sig, og træffe et valg om, hvordan han vil leve sit liv, og med hvem. Vil han fortsat prioritere sin frihed, på bekostning af dig, eller vil han prøve at blive voksen.

Jeg har ikke nogen intelligente ting at sige om det, for det er jo helt op til ham. Jeg synes ikke at du er urimelig, men nu har jeg også en rigtig god veninde i en situation, som har kunnet sammenlignes med din, og det er lidt trist og frustrerende at se, at pragtfulde piger som jer ender lidt som "underhunden" i et forhold - som den, der er mest committet; som giver kæresten frihed til at leve sit ungkarleliv, mens I venter tålmodigt; som bider sine følelser og frustrationer i sig i håb om at fyren snart vågner op.

En anden ting, som du muligvis selv er opmærksom på, er faldgruben "uudtalte forventninger", som jo desværre så tit skuffer. Hvis du har en forventning om at I skal ses et bestemt antal gange i løbet af en uge, eller på en bestemt dag, så sig det hellere, i stedet for at sidde og håbe på, at han da selv kan regne ud, at du gerne vil være sammen med ham (det kan jeg dog se, at du også gør...). Det er en fælde jeg selv er faldet i en del gange i tidligere forhold; hvor man f.eks. har glemt at fortælle partneren at man har planer/forventninger om en hyggelørdag sammen, og så kommer han i sidste øjeblik og fortæller at han skal i byen med gutterne.

Jeg håber at han tager godt imod dit brev, og at I får en god snak om situationen - og at han selvfølgelig giver efter og føjer dig ;)

Knus, Jack.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Jack :)

Altid rart at høre fra dig - og få en mands syn på sagen også!

Inkarneret ungkarl er måske også at smøre lidt tykt på. Men i betragtning af at har haft fast kæreste på i 1½ år, så er han meget ungkarl!

Hans overskyggende tanke idag, var da også at han jo godt kunne se, at vi er forskellige steder. At han måske kunne forvente at jeg ville tage forholdet stille og roligt i starten, men at han da godt kan forstå at jeg har brug for mere nu. Og ja, det er bare typisk kvinder <_<

I øjeblikket er han presset af sine mange afleveringer og hans behov for at få sig en vennekreds på studiet. Og begge dele er vigtigt, og det respekterer jeg. Ikke at han stiller det over mig, men at han sidestiller det lidt i øjeblikket. Han har lovet (suk... igen) at han vil få mere tid, når de projekter han har gang i er overstået. Så det håber jeg da på. Jeg er længere i min universitets uddannelse end ham, så jeg har lidt mere ro på med studierne (læs: Jeg læser humaniora og laver INTET).

Tiden arbejder jo for mig, og han vil jo forhåbentlig kun blive mere og mere klar. Men det er et meget blødt punkt at trykke på... og jeg skal godt nok passe på at han ikke bare klapper i som en østers... Godt at jeg efterhånden kender ham så godt, at jeg kan arbejde med ham.

Jeg ved også at vi i sidste ende vil det samme i livet, med rejser, familie og eget hus... Men vi er bare uenige om hvordan tingene skal foregå indtil da. Vi er tilgengæld enige om at familie-delen lige skal vente 8-10 år.

Så nu bliver det spændende om der sker noget. Jeg elsker ham så utroligt højt, at jeg nogle gange bare begynder at grine og danse og få sommerfugle i maven over det!

Jeg har i øvrigt fundet et vildt lækkert wellnessophold på et 4-stjernet hotel... Det tror jeg, at jeg vil tvinge ham med på ;) Og pengene til det kan han jo ønske sig i en tidlig julegave af sin far. Så giver jeg jo ikke :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det må være min kvindagtige side, men efter 1½ år ville JEG klart forvente mere... ;)

Men det er dejligt at se, at du er optimistisk, og du virker jo som en velformuleret og reflekterende kvinde, som nok skal sørge for at få formidlet dit budskab til ham på en ordentlig måde (læs: Jeg stoler på, at du med kvindelist kan få ham manipuleret på plads ;). Det er I altså gode til... )

Jeg kommer lige i tanker om en ting: Du skrev at du holdt dig aktiv med andre ting, for ikke at give ham dårlig samvittighed over at lade dig sidde alene hjemme... men foretager du dig nu også sjove ting uden ham, fordi du har LYST til det? Husker du at udfylde din egen tilværelse med byture, venindebesøg o.s.v., så du ikke altid er tilgængelig for ham, eller ligger det lidt i luften, at du nok skal være der, når han har tid til dig?

Den veninde, jeg nævnte før, havde rigtig god effekt af at sørge for at skabe sig en tilværelse selv, med egne venner/veninder, byture (jeg stillede mig velvilligt til rådighed :D), ting som HUN havde lyst til uden kæreste, og hun blev pludselig ikke bare tilgængelig i samme grad, og det var noget som triggede kærestens interesse/opmærksomhed. Ikke forstået på den måde, at man skal gøre sig utilgængelig, spille kostbar o.s.v., men der ER nu noget mere tiltrækkende ved en partner som stråler i kraft af sit eget liv og sine egne interesser, og som man engang imellem skal kæmpe lidt for at være sammen med, så man undgår at tage vedkommende for givet...

Det lyder dejligt med sådan et wellness-ophold - hvis han ikke gider, siger du bare til :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg skriver jo også, at jeg hygger mig med det ;) Jeg har skam også travlt... Spejder, veninder, byture, shopping, familie, 2-3 jobs og et studie... Og det er alt sammen noget jeg virkeligt nyder... problemet er jo bare, at jeg nyder hans selskab mere end noget andet. Så nogle gange gør jeg tingene, for at fordrive tiden til jeg ser ham igen.

Jeg ved godt det lyder ret "obsessive" :blink: Og det er det vel også... Men jeg kan nu ikke gøre så meget ved det. Den der følelse af afhængighed er heldigvis blevet mindre med tiden... Så jeg bliver nok selvstændig om 5 års tid :P

Jeg tror nu gerne han vil på wellnessophold med mig. Champagne i en jacuzzi og lidt chokolade... Hed sex efter en god omgang massage - Det ville være fantastisk!

Redigeret af RFF

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes nu ikke det lyder obsessive - det lyder sødt og forelsket ;). Bare du husker dig selv i det hele!

Ja, det lyder fantastisk - du har tænkt over det ;).

Rigtig held og lykke med det - nu vil jeg smutte i seng.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er pænt af dig, Jack :)

Nogle gange tror jeg nemlig, at jeg er skør... Hvis det bare er en forelskelse, er jeg mere rolig :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej CG :)

Fantastisk, :) Okay, hvis det har været aftalen, har det jo bare været superb. Jeg prøvede bare med en x, efter 4 dage havde han endnu ikke læst det, og der gættede jeg godt lidt, at det var så nok ikke vejen frem med tekst.

hvis hans far ikke giver tidlig julegave, så lej et sommerhus, fantastisk billig ferieløsning, og oftest lige så fantastisk - bare det at komme lidt væk. Find et i rødby, der er ingen dækning på jeres tlf'er hvis det bliver overskyet, så er i helt sikkert i fred ;D Meeen, jacuzzi og jordbær med hed sex bag efter massage lyder heller ikke dårligt på et 4 stjernet hotel

den med flytte sammen, må man jo accepterer at det er lidt sværre for ham. Kan godt se planlægning er super smart, men personligt hvis jeg ikke havde set kæresten i nogle dage, og vi skulle være sammen dagen efter, som han aflyser - puh ha, tror ikke jeg var med på den med bare at acceptere det. Håber den er på skrift, så man kan nå at køle lidt ned i hvert fald.

Ha CG - JEG er undtagelsen! Lige netop mig ;). Men nu kan jeg også godt lide at formulere mig på skrift, for jeg synes at man får en bedre mulighed for at tænke sig om, formulere sig rigtigt, og prøve at undgå f.eks. bebrejdelser, skænderier o.s.v.

Ja gættede godt den kom, at der nok skulle være en mand, der stillede sig imod strømmen ;) Fantastisk gjort. Omvendt er det heller ikke så underligt, eftersom vi er på en "skrive/læse" side, som lidt inbefatter en trang til at læse.

RFF: Håber på, at som Jack formulerer det, får "manipuleret ham på plads med kvindelist".

hvor langt bor i fra hinanden? Tænkte på, i stedet for at beslutte at flytte sammen et par dage hver måned, var det så ikke nemmere, at tage den impulsivt, at han bare kigger forbi om aftenen når han er færdig med dagens gøremål. Måske det var et mindre skridt?

Jeg krydser i hvert fald fingre for at i får en god tur, og at i finder ud af det hele. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Du har helt ret CG - det er svært med aflysningerne i sidste øjeblik... Det var også hans eneste argument imod forslaget. Men lige nu kan det bare ikke foregå på anden måde.

Vi bor 10 minutter fra hinanden. Men han kan ikke bare lige komme forbi og overnatte, for han er en lille badenymfe, og kan slet ikke stå op uden et bad og rent tøj, så det skal han ligesom også planlægge i forvejen og tage tøjet med.

Og han har det vanvittigt svært med sammenflytning. Og jeg kan godt forstå ham. Det er gyseligt at flytte i første omgang - og når der så oveni kommer en ændring af ens liv... Jeg har prøvet at flytte mange gange efter jeg flyttede hjemmefra - Er nok flyttet 5 gange de sidste to år. Han har ikke flyttet en eneste gang. Jeg har prøvet at bo sammen med en kæreste før, så jeg ved hvor relativt nemt det er. Jeg er tilgengæld min nuværende kærestes første langvarige forhold. Så jeg forstår godt at han går i baglås. Men som han gentog flere gange, så er det ikke pga. MIG, men pga. situationen.

Mmmm... opgraderer nok til 5 stjerner:

http://www.comwell.dk/spaophold/spaophold/pakker_og_priser_kellers_park/

Det ville godt nok være det ypperste!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Yup, man føler sig bare så indebrændt bagefter, som en 2. priotet, og lidt ala en følelse af - at man så ikke har tid til at nå at planlægge noget andet, og så sidder man oftest bare derhjemme bag bærbaren med en lidt trist følelse.

Okay, der skal være et par hylder, så han har lidt af det hele i lejligheden

Jeg har aldrig rigtig haft det svært med sammenflytninger, og fungerer fint med det. (undtagelse: første værelseskammerat på efterskolen. Rengøringsvanvid og A menneske / versus mig på 12 m^2 er ingen god kombination)

Ser godt nok lækkert ud, ;) mon ikke når jeg kommer tilbage med kæresten fra tandlægen og han er godt bedøvet, at vi skal tage en tur på spaophold på hans regning ;D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, jeg tænkte også det ville være godt med et par hylder... Men nu vil jeg lige lade ham tænke over det. Der går nok en måned eller mere, før der sker noget <_<

Indtil da, vil jeg gå og glæde mig helt vildt til det ophold... Han har sagt ja til wellness, så nu er det "bare" hans problem med at jeg betaler... Heldigvis vil hans far nok gerne hjælpe ham, og han er jo ikke bankerot selv - så mon ikke vi kan finde ud af det... :)

Det bliver fantastisk...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er du dog en tålmodig pige. Damn alle mine problemer i mit parhold var løst, hvis bare jeg havde halvdelen af din tålmodighed.

Kan godt forstå du glæder dig, og selvfølgelig bliver det fantastisk! :) Kan kun være misundelig. ahh mon dog, jeg bor da sammen med min kæreste - der var det faktisk næsten mig der syntes det gik for hurtigt. Det kan faktisk gå den anden vej rundt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

CG - Jack er altså ikke den eneste mand der læser lange breve... Hehe. Jeg melder mig under fanen for brevveksling, når man ikke formår at snakke direkte.

RFF - jeg synes det er fedt at du ikke bare lader stå til, men tager fat om problemet og gør noget ved det. Du virker hverken desperat eller omklamrende i dit brev til ham, du siger tingene som de er for dig. Så må han tage en beslutning.

Jeg synes også det lyder som en rigtig god ide at komme væk. Jeg ville så nok selv vælge et sommerhus frem for et hotel - for i et sommerhus er man mere privat og tvunget til at være sammen hele tiden. På et wellness-hotel sker der andre ting der kan få fokus væk fra jeres problemer. Okay, måske heller ikke dumt - men prioriteten må være at I er sammen og evt. får snakket.

Du elsker ham, så kæmp! Men ikke uden at huske dig selv! Det tror jeg nu heller ikke du gør...

Held og lykke!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tak Morten :)

Jeg synes også jeg prøvede at gøre brevet så præcist som muligt... Nu må jeg jo bare vente og se hvad han finder ud af. Og hvis han ikke finder ud af noget, så er der ikke et forhold lægere :(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

CG - Jack er altså ikke den eneste mand der læser lange breve... Hehe. Jeg melder mig under fanen for brevveksling, når man ikke formår at snakke direkte.

nej hvorfor, undrer det mig egentlig ikke.

Tak Morten :)

Jeg synes også jeg prøvede at gøre brevet så præcist som muligt... Nu må jeg jo bare vente og se hvad han finder ud af. Og hvis han ikke finder ud af noget, så er der ikke et forhold lægere :(

Årh jeg krydser virkelig fingre for i finder ud af noget. Det må da efterhånden være en lille uge siden du postede indlægget, har der ikke været nogle løsninger/forbedringer endnu? Virker han optaget af at finde et kompromi?

Ville være ærgeligt at forholdet skulle gå i stykker, i virker ret glade for hinanden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, vi har ikke fundet en løsning. Skrev til ham igår aftes, da jeg var på arbejde, at jeg gerne ville have hans arbejdsplan, så jeg kunne sende en mail til min chef med nye ønsker til vagtplanen - bare så vi kunne arbejde samtidigt og så have flere fridage sammen. Han brokkede sig over at skulle til at skrive det til mig, for det var jo mange datoer og han var igang med sit projekt. Jeg svarer "ok, hvis du ikke gider, så lad være!" Og så hører jeg ikke mere fra ham.

Skriver så en meget vred besked da jeg kommer hjem (dumt, i know!) om, at jeg ikke forstår hvorfor han ikke kæmper for forholdet, og hvorfor jeg nærmest skal slikke hans sko, og tigge om opmærksomhed, når det er mig der har et problem. Hvorfor han virker så ligeglad.

I dag vågner jeg så op til 2 beskeder. Første besked er selvfølgeligt den han sendte igår aftes, som jeg ikke modtog, med alle datoerne og en sød kommentar til sidst. Den anden er en besked fra i morges med alle datoerne og en noget bitter kommentar til sidst...

Jeg kunne bide mine fingre af! F*ck hvor var det dumt :( Og vi skal endda ses i dag, for første gang i ugevis før middagen... Og nu fik jeg gjort ham sur på forhånd...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, vi har ikke fundet en løsning. Skrev til ham igår aftes, da jeg var på arbejde, at jeg gerne ville have hans arbejdsplan, så jeg kunne sende en mail til min chef med nye ønsker til vagtplanen - bare så vi kunne arbejde samtidigt og så have flere fridage sammen. Han brokkede sig over at skulle til at skrive det til mig, for det var jo mange datoer og han var igang med sit projekt. Jeg svarer "ok, hvis du ikke gider, så lad være!" Og så hører jeg ikke mere fra ham.

Skriver så en meget vred besked da jeg kommer hjem (dumt, i know!) om, at jeg ikke forstår hvorfor han ikke kæmper for forholdet, og hvorfor jeg nærmest skal slikke hans sko, og tigge om opmærksomhed, når det er mig der har et problem. Hvorfor han virker så ligeglad.

I dag vågner jeg så op til 2 beskeder. Første besked er selvfølgeligt den han sendte igår aftes, som jeg ikke modtog, med alle datoerne og en sød kommentar til sidst. Den anden er en besked fra i morges med alle datoerne og en noget bitter kommentar til sidst...

Jeg kunne bide mine fingre af! F*ck hvor var det dumt :( Og vi skal endda ses i dag, for første gang i ugevis før middagen... Og nu fik jeg gjort ham sur på forhånd...

Åh, de fandens smsser! De er nemme og praktiske, men de ødelægger altså meget.... Jeg håber at du kan få glattet lidt ud.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, vi har ikke fundet en løsning.

De er en belastning de sms'er, at de oftest ender et eller andet sted i netværket, og ofte først dukker op flere timer senere. Meget belastende - sådan kan det gå. Det gode er da, at han fik skrevet den, så du skal ikke nødvendigvis ligge for hans fødder for at få ham til at engagerer sig.

Hyggeligt i skal ses i dag - eller ses lige nu. Håber det går godt, og at han ikke var alt for tøsesur.

Jeg tror på der nok skal komme lidt forandringer, jeg er bare bange for, at hans tempo til at ændre tingene - ikke følger med i det tempo som du godt kunne drømme om.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, han var faktisk ikke sur. Han var en rigtig skat og gjorde alle de ting vi plejer at hygge os med, og som jeg nyder. Vi handlede ind sammen - helt uden at komme op og skændes. Jeg lavede maden, mens han lavede lektier - næsten uden jeg blev irriteret. Og vi så en udmærket film og havde noget helt fantastisk sex (Det sidste: TILTRÅNGT!!! :D ) Så det blev en god aften.

Hans tempo er helt sikkert ikke det samme som mit, slet ikke når jeg har alverdens tid til at gå og tænke over tingene, mens han bestemt ikke har det... Jeg må heller ikke være for hård. Jeg begyndte først at brokke mig for 2½ uge siden, selvom jeg har tænkt på det længe. Så nu skal jeg passe på, ikke at være for meget som en vulkan i udbrud :P

Han gør mig jo lykkelig, når vi er sammen :rolleyes: Gid vi bare var det noget oftere...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan, så er det jo helt fantastisk. :) glæder mig at han gør dig lykkelig. Yeah man kunne altid ønske sig at være lykkelig noget oftere - men hvis man aldrig havde nedture, hvordan skulle man så nyde opturene?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej.

Må nu nok sige at jeg syntes det virker en del som om han ikke giver lige så meget som du gør. Og det virker som om at sker ret tit i mange forhold, at den ene part vil det mere end den anden, eller ihvertfald på en anden måde.

Kan nu også bare være mig og måden det er blevet forklaret på :) men syntes bestemt ikke du virker "skør" eller "obssesive"

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej soiwish!

Jeg ved godt at det virker sådan. Problemet er at vi har forskellige krav. Han giver sig meget, i forhold til hvordan han optimalt ville have et forhold. Han er en enlig ulv, der pludseligt skal være sammen med en anden og tage hensyn. Det er svært for ham. Jeg ville jo bare tro at han havde tilvænnet sig i løbet af det sidste 1½ år. Men det er så ikke sket. Nu har vil fået snakket og jeg håber at han vil tage sig lidt sammen nu. Det føltes det nu også som om han gjorde, sidst vi var sammen...

Og tak, fordi du ikke synes jeg er skør ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu