Break

124 indlæg i dette emne

venteventevente

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Alt kommer til den der venter

Han mærkede sit hjerte hamre. Koldsveden samlede sig i nakken og i hænderne. Han var totalt hjælpeløs sådan her. Og dybest set kunne han ikke vide, hvad hun kunne finde på. Han troede ikke for alvor på, at hun kunne finde på at slå ham ihjel eller noget i den stil. Men helt sikker kunne man jo aldrig være.

-Men jeg vil give dig en chance til at råde bod på din dumhed. I det mindste delvist. Hvad siger du? Vil du have en chance?

-Ja Herskerinde.

Denne gang var der ikke nogen tøven. Han så hende lige i øjnene, og sagde det uden trods. Hun så i hans blik, at modstanden var brudt.

-Godt. Nu sætter jeg mig på dit ansigt. Og du sikker mig til orgasme. Hvis jeg er tilfreds med din præstation, vil jeg overveje at eftergive dig noget af straffen. Og hvem ved, måske vil jeg fjerne penisburet?

Tror du, du kan finde ud af at tilfredsstille mig sådan?

Han nikkede. Ikke det letteste i den stilling. Men hun forstod ham da.

Så stillede hun sig henover hans hoved. Det lange skørt lukkede sig om ham, stoffet var blødt og kærtegnede hans hud som blide hænder. Det var som at se op i en stor blå blomst, med to lange støvdragere og et lille hul mellem dem. Så sænkede hendes duftende skød sig over ham og hun satte sig hårdt hen over hans mund. Han strakte tungen ud og slikkede det bedste han havde lært. Han slikkede og suttede og strammede sig an. Sugede hendes klit ind i munden. Et øjeblik strejfede tanken ham, at han kunne bide hende. Lige der, i hendes mest bløde og følsomme legemsdel, til hun tiggede om nåde. Men han gjorde det ikke. For når han slap, var han stadig låst fast, og hun ville næppe være blid efter sådan en omgang.

Han skubbede tanken til side og koncentrerede sig om at tilfredsstille hende. Han lyttede efter hendes reaktioner og gjorde sig bedste for at få hende til at komme. Det var hårdt arbejde. Et par gange satte hun sig så langt ned over ham at hun blokerede hans næse, og han ikke kunne trække vejret. Men det var kun nogle få, meget lange sekunder. Så satte hun sig op igen.

Endelig mærkede han en dirren i hendes krop, og hun stønnede af vellyst. Der kom ikke meget væske. Han var lidt skuffet. Men han havde jo heller ikke haft hænderne til brug. Så havde det sikkert været bedre.

Hun rejste sig.

-Det var godt, slave. Ikke perfekt, men godt. Du slipper nu ikke helt for straf. Men jeg skal være nådig.

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

ser vennen med på mens hun bliver pleaset, ophidser det ham?

Mer mere mere..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

venteventeventeventeventeventeventeventevente ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

ser vennen med på mens hun bliver pleaset, ophidser det ham?

Nix. Dennis er i værelset ved siden af.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Dennis sad i stolen. Han sad egentlig ikke ubehageligt. Bortset fra at han ikke kunne flytte sig ret mange millimeter. Han trængte efterhånden til at skifte stilling. Men det værste var, at han begyndte at kede sig. I køkkenet havde han haft noget at gøre mens hun var i kælderen hos Noah. Og i kælderen havde han kunnet følge med i alt hvad hun gjorde. Men her var der ikke andet at lave end at vente. Det første stykke tid ventede han med spænding og ophidselse. Men efterhånden var det stilnet af.

Det var ikke første gang han havde kedet sig, og han havde gjort ligesom han gjorde i skolen når det blev for kedeligt og han ventede på at klokken skulle ringe: Han gav sig til at tælle. Først til hundrede. Så til tusind. Da han opdagede, at han havde glemt hvor han var kommet til, holdt han op med at tælle. I stedet gav han sig til at gennemgå alle sine yndlings fodboldspillere i hovedet. Men det varede heller ikke længe før tankerne ikke kunne samle sig om det.

Hvad lavede de mon nu?

Pludselig gik døren op igen. Herskerinden kom skridende ind med en langsom, katteagtig gang. Han troede først, at hun var alene. Men så opdagede han det væsen der gik på alle fire bag hende. Hundesnoren i hendes hånd. Et kort øjeblik troede han at det var en tredje hund. Da han fik set ordentligt efter, rejste hårene sig på hans hoved. Han så, at det han havde troet, var blank sort pæls, i virkeligheden var sort læder. Og indså, at der bag den groteske, tætsluttende hundemaske måtte være et menneskes ansigt. Noahs ansigt.

Han kravlede efter hende med sænket hoved.

Det sorte læder dækkede det meste af hans krop, bortset fra cufsne, der stadig sad om hans håndled og ankler. Kæderne mellem dem var dækket af stof så de næsten ikke raslede, og ikke ridsede gulvet når de skrabede hen over det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Læser med stor lyst ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Bag ham kom et rullebord. Dennis troede et øjeblik, at det var fjernstyret, men fik så øje på trækselen, og indså, at det var Noah, der trak det. Oven på det stod maden, dampende og duftende. Dennis mave knurrede.

Han kastede et blik på Noahs tildækkede ansigt, og skammede sig over at være sulten under disse omstændigheder. Men hans krop vidste, hvad den ville.

Herskerinden trak Noah hen ved siden af ham, Dennis, så rullebordet kom næsten helt derhen.

-Hvad synes du om min nye hund, Dennis?

Han så fra den ene til den anden og anede ikke hvad han skulle sige. Han var nødt til at sige et eller andet. Nu, inden hun blev sur.

-Den er

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

-Hvad siger du, køter? Skal du over og ligge i krogen mens vi andre spiser?

Noah rystede på hovedet og udstødte en halvkvalt lyd, der godt kunne minde om en dyrelyd. Men den fortalte Dennis, at han havde en gag under masken.

-Men du fortjener at komme hen i hjørnet. Ikke sandt, Køter?

Noah tøvede. Så nikkede han langsomt. Så peb han og krøb sammen på gulvet, som om han virkelig var en hund. En hund der vidste, at han havde gjort noget forkert, og bad om godt vejr. Dennis opdagede, at hans hænder var lukket inde i en slags fingerløse læderluffer, som lignede hundepoter temmelig meget.

-Du fortjener at få kold øllebrød i din hundeskål på gulvet. Ikke sandt?

Han nikkede igen. Ganske lidt, men tydeligt.

-Så ved du også, at du skal være taknemmelig for at få lov til at spise med ved bordet.

Han nikkede. Mere ivrigt denne gang.

-Og du vil gerne have kylling og flødekartofler?

Han nikkede igen, så det så ud, som om hovedet sad på en fjeder.

-Udmærket. Kom her. Hun trak i snoren og hev ham hen til den anden bondagestol, der stod på den anden side af bordenden. Her bandt hun snoren fast.

- Lig lidt der og skam dig.

Han lagde sig lydigt ned.

Herskerinden kom tilbage til Dennis. Hun rørte ved et eller andet bag på stolen. Der lød en summen, og lænkerne, der holdt hans arme, ben og hals fast, blev længere.

-Nu kan du øse maden op. Og åbne den anden flaske vin.

10 minutter senere kunne de endelig spise. Maden smagte lige så godt som den duftede, og både Dennis og Noah spiste med god appetit. Herskerinden havde taget masken og pote-handskerne af Noah efter at have spændt ham fast til stolen overfor Dennis

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

uuuuhhhh

For pokker jeg gad godt prøve ALT det de har gang i.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Måltidet forløb stille og roligt. Både Dennis og Noah havde travlt med at fylde i sig, og sagde ikke meget. Herskerinden sagde mest ligegyldigheder, og de svarede pligtskyldigt når det var nødvendigt. Kæderne raslede mod bordet og stolenes armlæn mens de spiste. Men bortset fra det, var det næsten som et normalt måltid. Vinen var hvid og let, og smagte bedre end nogen vin Dennis før havde smagt. Han var blevet overrasket. Hjemme hos han mor var hvidvinene altid mere sur i smagen. Men den var nok billigere end denne her.

Da de var mætte, beordrede herskerinden ham til at sætte alt det brugte service på rullebordet.

Herskerinden sad mageligt tilbagelænet i den store træstol. Hun drejede et champagneglas mellem fingrene.

-Jeg har inviteret en gæst til i aften, sagde hun så.

Begge så afventende på hende. Dennis følte spændingen krible i sig. Hvad skete der nu?

-En kvinde, som jeg er ved at oplære i dominans. Jeg tror, at når I har ryddet op efter maden, vil jeg sætte køteren til at køle lidt af i hundeboksen. Så kan slaven få den ære at betjene min protege.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er spændt på at høre, hvad I synes om denne drejning af historien:

En time senere ankom gæsten. Da de havde ryddet op og vasket alt op, havde hun ført Noah væk, efter at have givet ham hundemasken og handskerne på igen. Dennis ventede i køkkenet, og da hun kom tilbage, forventede han at blive ført til kælderen som tidligere. Men i stedet havde hun taget ham med til et stort, lækkert soveværelse, holdt i blålige og gyldne farver. Her havde hun lænket ham til væggen, givet ham gag på, en sort fløjlspose over hovedet, og til hans overraskelse, et par underbukser, der nådigt skjulte hans ædlere dele for den ukendte kvinde.

Så gik hun, uden at sige et ord.

Senere, da hun kom tilbage, var hun ikke alene. Han hørte døren gå, og lyden af to par højhælede sko, der klikkede mod gulvet.

-Han venter på dig herinde, sagde Herskerinden.

-Ja Frue, svarede den ukendte kvinde.

Dennis stivnede. Den stemme! Det kunne ikke passe! Nej, nej, det måtte bestemt være noget, han bildte sig ind.

- Start med at tage hætten af ham, så du kan se ham i øjnene.

Et par stiletter gik langsomt hen til ham. Så blev posen trukket af med et ryk.

Anitas ansigt stivnede i chok. De stirrede lamslåede på hinanden i nogle meget lange sekunder. Så vendte Anita sig mod Herskerinden, som havde sat sig i en behagelig stol og så til. Hun nippede til et glas vin.

-Hvad har du

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant drejning, men ikke mindre spændende. Fortsæt for guds skyld, og os andres.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Spændende drejning. :) meget mere!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Anita stirrede på den lukkede dør. Vreden ulmede i hende. Hvor vovede hun? Hvor vovede Jennifer, at sætte hende i denne situation!

Hun havde mødt Jennifer på nettet. Det var næsten et år siden. Anita var kun surfet ind på BDSM-sitet af nysgerrighed. I det mindste var det det, hun sagde til sig selv.

Hun oprettede en profil, hvor hun skrev om hemmelige lyster, hun aldrig før havde fortalt nogen om. Det var jo anonymt, så det gjorde ikke noget.

Hun chattede på sitets chatroom, og mødte mange forskellige mennesker, som hun kunne tale åbent med om sex. Og om sine problemer. Om sine frustrationer over kærtesten.

Hun havde følt forståelsen og sympatien fra de andre.

En af dem havde været Herskerinden J. Hun havde talt en hel del med hende. Både om sine fantasier indenfor dominans og bondage, og om privatlivet. Hun følte, at de var kommet til at kende hinanden rimelig godt, selvom de aldrig havde mødtes i virkeligheden.

Da hun havde været derinde en snes gange, blev hun inviteret til et komsammen på et værtshus i København. Her havde hun første gang mødt Herskerinden J, hvis borgerlige navn var Jennifer. De snakkede godt sammen. Og hun fik at vide, at Jennifer var den person, som var flyttet ind i Guldsmedens hus. Hun var kommet til penge for nylig. Om hun havde vundet i Lotto eller arvet eller noget andet, det snakkede de ikke om, men Anita blev inviteret til at komme på besøg. Ikke noget med sex, bare hyggevisit. Te og venindesnak.

Anita havde ikke vovet at sige noget til Dennis om sine lyster. Han var så sød, og bortset fra sit uheldige valg at levevej, var han så himmelråbende normal, at hun ikke kunne forestille sig, at han ville synes om hendes hemmelige behov. Hun havde ikke forestillet sig, at hun nogensinde skulle komme til at udleve dem. For hun havde ingen planer om at være ham utro. Men som tiden gik, blev hun mere og mere frustreret over de ting han gik og lavede, og samtidig kedede hun sig bravt i deres samliv.

Til sidst havde hun stillet ham et ultimatum: Det var hende eller Noah. Han måtte vælge. Han havde svaret, at det kunne han ikke. Så var hun gået.

Det havde gjort ondt. Men føltes også som en lettelse. For selvom hun elskede ham, var hun nu fri til at udleve sine lyster.

Og nu

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Meget overraskende men super godt ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Dennis stirrede på Anita. Hendes smukke øjne var blevet trukket op med en kraftig, mørk øjenskygge, som fik dem til at se større ud, og gav hendes ansigt et dramatisk, næsten sultent udtryk. Hun, der ellers altid klædte sig i lyse naturfarver og hvidt, var iført et strålende blåt silkekorset, og en stram sort nederdel. Både nylonstrømperne og de højhælede sandaler var sorte, og under skørtets kant anede han, at strømperne var stay-ups eller måske endda strømper med holdere.

Det var en anden Anita, end den Anita han havde kendt så længe.

Men hold op hvor var hun sexet. Han mærkede, hvordan det spændte i de underbukser som Herskerinden, (nej, Jennifer hed hun jo), havde givet ham på.

Denne nye, sexede Anita tændte ham mere, end den gamle, søde og velkendte havde gjort i lang tid.

Anita så hans ophidselse. Hun var selv ved at eksplodere af modstridende følelser. Hun havde lyst til at slå ham. Til at tæske løs på ham som afløb for sine frustrationer.

Samtidig havde hun lyst til at holde om ham og vugge ham, som man vugger et lille barn for at trøste.

Hun gjorde ingen af delene.

Jennifer havde sagt:

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Uhh og så skal vi have et stykke med action :D ..

Du burde lave en julekalender til december.. Du formår virkelig at srkive bider der alle fanger interessen og holder en bundet, på trods af konstante afbrydelser. Det er noget af en evne at have.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Noah lå på alle fire. Den eneste anden mulighed han havde, var at sidde på hug, på sine lænkede ben. Eller at lade sig falde om på siden. Men han var ikke sikker på, om han kunne komme op igen, hvis han gjorde det.

Derfor blev han siddende.

Hun havde sat lænken fra halsbåndet fast i gulvet foran ham. Så han kunne ikke komme op. Og han havde stadig ankeljern og håndledsmanchetter på. De var sat sammen med korte lænker. Det ud over havde hun viklet noget kæde om hans lår. Han kunne heller ikke se noget. Hun havde sat et stykke læder over hundemaskens øjne, så snart de havde forladt spisestuen.

Han havde forventet at blive ført udenfor, hvor han havde set at der var en hundegård, da han iagttog huset på afstand. Eller i det mindste at blive sat sammen med de to store hunde, som havde fanget ham og Dennis. I stedet var han blevet ført til et sted, hvor der var lunt og gulvet var af træ.

Han kunne ikke høre voldsomt godt gennem masken, men fik alligevel fornemmelsen af, at rummet var lille og ikke indeholdt ret mange møbler, om overhovedet nogen.

Men Noah tænkte ikke ret meget på sin egen situation. Han spekulerede på Dennis. Han havde forsøgt at protestere overfor kvinden. Meget forsigtigt og høfligt. Han var ikke glad for tanken om at hun ville overlade Dennis til en vildt fremmed kvinde, der oven i købet ikke havde meget erfaring i ting som dette her. Hvem vidste hvad der kunne ske. Han havde trods alt et vist ansvar for knægten. Men hun havde affejet hans protester.

Tiden føltes uendelig. Han prøvede at aflede sine tanker ved at tælle.

Han overvejede om han mon kunne tælle til en million. Han brugte et stykke tid på at prøve at regne ud, hvor længe det ville tage. Han kom frem til, at det ville tage ca. 12 dage, hvis han talte et tal i sekundet. Og blev enig med sig selv, at så længe ville hun ikke blive væk. I stedet begyndte han bare at tælle. Det gik godt først. Men pludselig opdagede han, at han ikke kunne huske om han var ved 700 eller 800.

Han flyttede på sig og trak hidsigt i lænkerne. Han ville fri! NU!

Halen slaskede tungt mod hans bagdel og ben. Den var tung. Der var sikkert bly i midten. Den sad fast i hans endetarm med en lille metaldims. Han håbede aldrig, at der var nogen andre end ham selv og Dennis, der fik den detalje at vide.

Især fordi han faktisk syntes, det var pirrende. Han kunne ikke engang lukke hænderne om lænkerne og trække til, for de var lukket inde i de kunstige hundepoter. Hans pik spændte i dens plastikfængsel.

Han stønnede. Så resignerede han. Han var nødt til at vente, til hun kom tilbage. Han begyndte at tælle igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Endelig lød der et klik. Døren gik op, og et par høje hæle larmede på gulvet i det lille rum.

-Nå, hvordan går det, Køter? Er du klar til at gøre, som du får besked på?

Noah nikkede. Alt andet var bedre end dette her. Også at underkaste sig den gale kvinde. Trods alt.. hun var jo lækker. Han behøvede ikke at skamme sig over at have sex med hende.

-Det var godt.

Hun løsnede lænken om hans lår. Mens hun tog den af, kom hun hele tiden til at skubbe til halen, så dimsen i hans anus rørte på sig. Han gjorde sig bedste for ikke at reagere på det.

Selvom han langt fra var fri, var den lille smule mere bevægelsesfrihed en lettelse. Hun løsnede kæden til halsbåndet fra den ring i gulvet, som han kunne høre, den havde siddet i. Så trak hun ham efter sig ud af rummet. Han kravlede så hurtigt han formåede. De korte kæder mellem hans håndled og ankler gjorde det ikke let. Halen daskede mod hans ende for hver bevægelse. Men i det mindste var hans ben godt beskyttet af et forstærket og foret lag læder. Han savlede en smule inde i masken, hvor en gag holdt hans mund åben.

Han syntes, at han kravlede efter hende i lang tid, da hun endelig lukkede en dør op og trak ham over en dørtærskel.

-Så er vi her.

Hvad det så betød.

-Sæt dig.

Han satte sig lydigt. Orkede ikke andet.

-Tror du, du kan opføre dig ordentligt nok til, at jeg kan tage masken af dig?

Han nikkede ivrigt.

Hendes hænder var sikre og live da de fjerne den groteske maske. Han gispede, da gagen kom ud af munden, og bevægede kæberne. Hun sad foran ham. Hun havde igen skiftet tøj.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Foreløbigt tak for en meget spændende historie.

Forhåbentlig kommer der mere af den.

Hvor har de dog en dejlig kinky fantasi, hvem ville ikke gerne lægge krop til oplevelserne fra deres historie?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Pinefuld ventetid på, forhåbentlig, meget mere af denne herlige historie, meget pinefuld.

Bare man dog selv kunne skrive så godt og havde fantasi til det, såe . . . . . . .!

Please, mere af den.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Kjolen hun havde på, var rød som blod. Den var lårkort og stram, og så ud til at være af silke. Hun havde lange, sorte silkestrømper på, og han kunne ane strømpeholderene.

-Nåh køter, er du ved at have lært lektien?

Noah nikkede tungt.

Hun satte spidsen af ridepisken som hun havde i hånden, under hans hage, og løftede hans hoved så han måtte se hende i øjnene.

-Hvad hedder det?

-Ja, Herskerinde.

Hendes smil voksede. Hun tog fat i hans hår, og bøjede sig helt ned til hans ansigt.

-Du er min. Forstår du det? Min!

Han svarede ikke, mens stirrede bare på hende. Hun lod pisken falde på gulvet, og greb begge hans brystvorter mellem sine negle.

-Jeg sagde, forstår du det?

-Ja Herskerinde.

-En god ting ved en køter er, at den har en tunge. Kan du bruge din tunge, køter?

Han nikkede.

-Ja Herskerinde.

-Godt.

Hun tog ham igen i håret, og trak hans hoved ind mellem sine ben.

-Så vis hvad du duer til.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ihhh, altså.

Denne ventetid på mere af denne medrivende fortælling, er meget mere sadistisk, end det de to (u)heldige mænd er ude i.

Årgrer mig hver dag, når jeg checker og opdager at der IKKE er en ny bid af føljetonen. Måtte den historie dog aldrig få en ende.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nej, et heldigt tilfælde. Jeg fik lige besøg af musen:

Anita så på Dennis. Hun havde lagt hovedet på sned, og overvejede, hvad hun havde mest lyst til lige nu. Så smilede hun, og gik hen til den store dragkiste, der stod ved den ene væg. Hun havde været med til at åbne kisten før. Den var fuld af små poser af fløjl, og hver pose havde en fin lille lamineret mærkeseddel i en snor, så man kunne se hvad der var i.

Hun tog en pose op. Den var af kongeblåt fløjl. Den farve kunne hun godt lide. Det brede halsbånd, som hun tog op af posen, var et par toner lysere, men også en smuk, blå farve. Hun ahvde synes om det fra den første dag hun så det.

-Jeg vil købe et mere personligt et senere, sagde hun. Men lige nu er dette symbolet på, at du er min, og kun min.

Dennis ville have indvendt, at det var hende, der var gået fra ham, ikke omvendt.

Men gagen i hans mund forhindrede effektivt at han sagde andet end gutturale lyde. Han tav. Hun trådte hen til ham igen, og han kunne mærke varmen fra hendes krop mens hun strakte sig for at spænde det sorte halsbånd af ham, og i stedet give ham det blå på. Den intime og samtidig ydmygende berøring tændte ham mere end nogen sinde. Han var hård som en flagstang. Hun ignorerede det.

Det blå halsbånd var bredere end det sorte. Det var faktisk så bredt, at der var nødt til at være en lille fordybning foran i det til hagen. Og han overvejede, om det ville være muligt at dreje hovedet med det på.

Hun spændte det med nogle hånde ryk. Noget det fik det til at dirre i ham.

Derefter hentede hun en solid kæde i kassen. Hun låste den til halsbåndet og en af ringene i væggen med en stor hængelås. Nøglen til låsen lagde hun på en hylde langt udenfor hans rækkevidde.

Så lagde hun hånden på hans kind.

-Kunne du tænke dig, at blive af med gagen?

Han nikkede ivrigt.

-Godt. Men så må vi først have fastslået nogle regler. For det første: Du siger ikke noget uden tilladelse. Hvis du gør det, vil straffen blive gag igen, samt muligvis andet jeg skulle få lyst til. Forstået?

Han nikkede igen, mindre ivrigt. Der var et hav af ting han brændte efter at sige, og spørge om. Hvor længe havde hun kendt Jennifer? Hvor kendte hun hende fra. Havde hun altid haft den slags frække pirrende lyster? Uden at sige noget til ham? Uden at han nogensinde havde opdaget det.

Men han var klar over, at han var nødt til at nikke. Der var ikke nogen andre muligheder.

Anita fortsatte.

-For det andet: Når du svarer på spørgsmål, der kan besvares med Ja eller nej, siger du altid Ja, Herskerinde, eller Nej Herskerinde. Ikke noget andet. Forstået?

Han nikkede for tredje gang. Hun smilede.

-For det tredje: Du skal huske at sige tak, når det er passende, og javel, når du får besked på noget.

Hun løsnede gag

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu