Break

124 indlæg i dette emne

Her kommer en ny lille historie. jeg vil gerne bede om jeres hjælp til to ting.

1. Jeg skal brug nogle navne til personerne. Jeg har givet navne til bipersoner, men mangler nogle gode navne til hovedpersonerne. Forslag modtags gerne, men jeg kan ikke love, at jeg vælger dem. Indtil jeg får skrevet navnene ind, hedder de to mandlige personer X og Y

2. Jeg vil gerne bede om hjælp til at bestemme X'reaktion på... nåja, læs selv.:wink:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Der var ingen der vidste, hvem der havde købt Guldsmedens Hus. Den gamle, store kasse som lå afsides havde stået tom og forfaldet, da der pludselig vrimlede med håndværkere derude. Ingen lokale. Alt sammen nogen fra andre steder i landet.

Ejendomsmægleren havde solgt det gennem en advokat, så hans sekretær vidste heller ikke hvem der havde købt det. På rekordtid kom huset til at se lige så flot og prangende ud, som det måtte have gjort, da det blev bygget for over hundrede år siden, af den gamle guldsmed, da han blev rig nok.

Alle var enige om, at den, der havde købt det gamle hus, måtte være temmelig velhavende. Der var ikke sparet på noget. Der var blevet lagt glaserede tegl på taget, og haven var renoveret af et firma. Der var sat et par store stenløver op ved den svungne jernlåge.

Alting så flot ud, ude fra vejen. Men ingen så beboerne.

Flere så en flot, sort sportsvogn, med tonede ruder, der af og til kørte ind eller ud af indkørslen. Og nå den holdt derinde, var der et par store hunde løs på området. Der ud over var der af og til varevogne, der leverede varer dertil.

Rygtet bredte sig at det var en gammel mand, en millionær, der havde slået sig ned her for at slippe væk fra en skandale derhjemme. Noget med en stuepige og konen. I løbet af få uger svirrede et utal af rygter. Nogen sagde, at det var en kendis, en skuespiller eller noget i den stil. Flere navne blev nævnt. Men ingen vidste noget.

Men uanset hvem det var, så var bilen der ikke så tit. Så det lod til at være en travl person.

Noah glædede sig over det. Det var tydeligt, at der måtte være store værdier i sådan et stort hus. Man kunne sikkert få fat i en masse, let omsættelige varer, som fladskærme, cd-afspillere og den slags.

Og når der så sjældent var nogen. Han kunne naturligvis sagtens afbryde alarmerne. Og hvis han tog Y med sig. Og en varevogn. Hvid, som dem, der af og til kørte varer ud. De plejede at kunne tømme en gennemsnits villa for værdier på en lille times tid, hvis de fik ro til det. En halv, hvis der ikke var så meget. Men han satte sig som regel godt ind i tingene. Så for det meste var der godt udbytte. Bare en skam at Henrik ikke gav ham noget videre for det. Man han snakkede altid om omkostningerne ved at få det afsat.

Så i sidste ende røg det meste direkte ned i et stort hul af faste udgifter. Ok ikke helt faste, men når man havde en kammerat med spillegæld, og en dyr bil der skulle lakeres om af og til. Bimboen med det afblegede hår havde ridset den, da hun åbnede døren. Og benzinpriserne var så høje, og for øvrigt var han ude efter den der Highland Port til 1600 kroner. Det kostede jo alt sammen.

Og det var jo heller ikke gratis med mobiltelefon og computer, for ikke at tale om det tøj, der kunne imponere pigerne.

Der var jo ingen der tog skade. Folk var jo forsikrede. Og hvis de ikke var,

Redigeret af admin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Skriv endelig mere

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det skal jeg nok...;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Han så ned i kvindens ansigt. Hun stirrede smilende igen, og han havde mest lyst til at spytte hende i øjet, om ikke andet så bare for at tørre det grin af hendes mund.

- Slip os fri, din lede kælling, sagde han, og bed tænderne sammen.

Hun blottede tænderne mere, og sænkede de mørke øjenlåg med de store vipper.

- Uhhuh. Du er sandelig ikke i en position til at tale sådan lille ven, sagde hun.

Hendes stemme var blød og spindende, som en kat med en mus i kløerne.

Hun lagde en hånd på hans brystkasse, og skubbede let til ham. Han stemte benene imod, og stirrede rasende på hende.

Hunden ved siden af hende snerrede.

- Hvis du ikke gemte sig bag de bæster, skulle jeg vise dig noget andet, din bitch.

- Pas på, de er meget følsomme.

Så lagde hun hovedet på sned.

- Men hvis du er bange for dem så

Redigeret af admin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

(Jeg mangler stadig at finde på navnene.)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville kalde X Noah

Pigen, hvis hun skal have et navn, Jessica

og Y ... føler jeg ikk at jeg kender endnu.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hmmm, Noah... Ikke dårligt. Jessica... vedtaget.

Må jeg have lov til at spørge, om du har en bestemt grund til at vælge de navne, eller det er tilfældigt?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Han måtte blinke, for gulvet var temmelig snavset, og meget af skidtet havde sat sig i hans ansigt og fandt vej ind i hans øjne.

Så det var hans ører der opfangede at hun lynede en lynlås op.

Han blinkede igen, og så sin ven stå med bukser og underbukser nede omkring knæene. Den fremmede kvindes langfingrede hånd, der endte i rødmalede

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Vil i have en bid mere?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

JAAAAAAAAAAA tak meget gerne

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil også gerne læse mere, tak :D

Du skriver så godt Lilith :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Noah måtte blinke, for gulvet var temmelig snavset, og meget af skidtet havde sat sig i hans ansigt og fandt vej ind i hans øjne.

Så det var hans øre, der opfangede, at hun lynede en lynlås op.

Han blinkede igen, og så sin ven stå med bukser og underbukser nede omkring knæene. Den fremmede kvindes langfingrede hånd, der endte i rødmalede

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

En lille strump mere:

- Det kunne ikke tage modet fra dig? Men i det mindste blev støjen dæmpet en smule.

Hun rejste sig, og han sukkede af lettelse, da trækket i håndled og ankel blev mindre.

- Hvis du opfører dig pænt, skal jeg gøre det lidt mere behageligt for dig. Hvad synes du om det?

Han gryntede arrigt gennem gagen. Men hans hænder og højre fod var efterhånden så ømme at han ville gøre meget for at få det bedre. Han lå stille. Gulvet under ham var hårdt, og han kunne mærke kulden fra stenene trænge ind gennem sit tøj. Han drejede hovedet og skævede op på hende med det ene øje.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

(Hm... spekulerer på, om der overhovedet er nogen interesse for en fortsættelse...)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

jaaaa..... mere Lillith *smiler sødt og overbevisende*

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hun så tilfreds ned på ham. Så sikkert blandingen af protest og overgivelse i hans øje. Han ønskede ikke at give efter. Ikke på noget tidspunkt. Men hans krop forrådte ham.

Han trøstede sig med tanken om, at han ville gribe den første lejlighed der bød sig. Og så ville den lille, hovne kælling smage sin egen medicin.

Igen gik hun hen til væggen, og tog noget ned. Han lyttede. Metal skrabede kort mod den rå kampestensmur. Han forsøgte at dreje sig, så han kunne se. Men det var umuligt. Hun kom tilbage, og greb hans venstre ankel. Han overvejede, om han skulle prøve at sparke. Men han var for træt til at gøre mere modstand lige nu. Hun trak hans bukseben op og strømpen ned. Om den bare ankel lukkede hun en kold metalmanchet, der lukkede sig med et lille klik. Den var ikke smal som håndjernene. Den var bred og glat. Så trak hun ham hen over gulvet, kun ved at holde i den ene fod. Det gik i besværlige ryk. Han var trods alt tung og lå som en dødvægt. Men gulvet var glat, og trods sin spinkle skikkelse var kvinden tilsyneladende stærk.

Så lagde hun benet ned på gulvet igen. Der lød en kort raslen og endnu et klik. Noget trak benet helt ud. Hun havde låst en kæde fast i manchetten, og nu sad han fast i gulvet. Han behøvede ikke at se for at vide det. Benet sad fast. Det fik det andet ben og armene til at gøre mere ondt. Han bed sammen om kuglen i munden og forbandede stille den syge kælling.

I det samme slap rebet om hans højre ben. Det kom så brat, at han næsten ikke nåede at opdage det. Benet faldt end på gulvet. Hun satte sig hurtigt på benene igen, skubbede det højre bukseben og strømpen til side, og klikkede en kold metalmanchet om det højreben også. I løbet af et effektivt øjeblik sad hans høre ben lige så fast som det venstre. Behageligt var det ikke, men mindre ubehageligt end at have det bundet op til hænderne. Han sukkede lettet, og mærkede i det samme, at spyt løb ud af hans mund. Det var der gagen fik det til at løbe, og forhindrede, at han sank det. Han prøvede rødmende at suge det ind, men det hjalp ikke.

Kvinden, hvis navn han ikke kendte, sad stadig tungt på hans ben. Hun trak hans sko af, og bagefter strømperne. Der var ikke særlig koldt i rummet, men gulvet var af sten, og kulden var allerede trængt ind i hans krop nedefra. Indtil nu havde skoene beskytte hans fødder. Men nu blev de udsat for den direkte påvirkning af de kolde sten. Han vred sig.

Hun løftede sig fra hans ben, og han drejede hovedet for at stirre rasende på hende med det ene øje.

Hun smilede igen, og løftede en lang, stålblank saks.

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hun klippede et par gange i luften. Lyden fortalte, at saksen var skarp. Han anede ikke, hvad hun havde for med den, og uvisheden fik angstens sved til at bryde frem på hans hud.

Så mærkede han det kolde stål langs huden på den højre læg. Et øjeblik troede han hun ville skære ham, men så skar saksen gennem stoffet på buksebenet.

En blanding af lettelse og raseri fik ham til at brøle gennem kneblen som et såret dyr. Dumme kælling! De bukser var hundedyre.

Noah gik aldrig i mindre end det lækreste modetøj, heller ikke når han var på et job. Man vidste jo aldrig hvem man kunne møde, og det ville være pinligt at blive overrumplet i en eller anden grim, gammel las. Han vogtede over sin garderobe som en høg, og udskiftede alt, hvad der ikke passede til hans image som indbrudstyvenes konge.

Han vred sig som en ål, på trods af de smerter det fremkaldte i hans i forvejen mørbankede krop.

I det samme prikkede saksens spids i hans læg.

-Lig stille!

Ordren var skarp som det blanke stål, og det gik pludselig op for ham, at bukserne ikke stod til at redde alligevel. Han sank besværligt sine protester, og bed tænderne hårdt ned i den gnavende knebel. Det kolde stål fortsatte sin hærgen op gennem buksebenet. Bukserne var stramme, så folk kunne se hans flotte, veltrænede ben gennem dem. Så han mærkede hele tiden saksens kolde metal mod huden.

Hun klippede bukserne op, til hun kom til anus, så skubbede hun stoffet til side og fingererede ved hans balle, inden hun begyndte at klippe det andet bukseben op. Kort efter klippede hun op gennem linningen, og trak de ødelagte bukser af ham. Nu lå hans bare ben direkte på det kolde stengulv. I det mindste havde han stadig underbukserne på.

Næppe havde han tænkt det, før han følte saksens kolde stål mod sin hud igen. To hurtige klip, og hun trak underbukserne af ham. Han gispede da pikken faldt ud på det kolde gulv. Den var halvstiv, og han var glad for at han lå på den, så hun ikke kunne se, hvordan hans yndlingskropsdel forrådte ham, og fik det til at se ud som om han nød dette her.

Men man skulle tro at hun kunne læse tanker. Hun greb fat i ham, og trak ham op på knæ. Han skulede rasende til hende, og hun smilede drillende tilbage.

Med hurtige snit klippede hun blusen af ham, så han var helt nøgen.

-Sådan, sagde hun selvtilfreds.

Men nu må du have mig undskyldt, din ven er lidt forsømt.

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

(Gad vide om der er nogen, der læser med?)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

(Gad vide om der er nogen, der læser med?)

Jeg læser i hvert fald ivrigt med, og kan dårligt vente på dit næste indlæg.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg læser meget ivrigt med.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Dennis for sammen. Han havde stirret selvforglemt på optrinet, i en blanding af rædsel og sexuel ophidselse. Det var lidt som at være midt i en pornofilm. En af de pinlige, som man ikke fortæller gutterne, at man har set og er blevet ophidset af. Med den lille forskel, at han ikke bare kunne slukke når han havde lyst.. og ikke vidste, hvad hun kunne finde på.

Nu kom hun hen mod ham, og han huskede pludselig sig selv meget mere.

Han havde været rædselsslagen det meste af tiden. Hunden var sprunget ud af vinduet og havde væltet ham, mens han bar en kasse ud til bilen. Kassen og dens indhold af sølvting var væltet ud over gårdspladsen. Hunden var stor, kulsort og smidig, og den havde holdt ham nede med et greb om halsen.

Han havde ligget på de toppede brosten og ventet mens solen vandrede hen over himmelen. Hver gang han flyttede på sig knurrede hunden og strammede grebet. Til sidst var en bil kommet. Han havde frygtet det. Han havde aldrig siddet i fængsel. Men Det havde også været en lettelse. Og s da han så kvinden havde han tænkt, at hende kunne han sagtens slippe fra. Hun havde bare set på ham, og var gået ind i huset.

Han troede at hun ville tilkalde politiet, og vente på at de kom før hun gav hunden besked om at slippe. Men da hun kom ud med håndjern og et reb, som hun lagde om halsen på ham, var det langsomt gået op for ham, at det var meget værre.

Nu stod hun lige ud for ham igen.

-Hvor gammel er du, Dennis?

Han skelede til Noah, der lå nøgen på knæ, og lignede en tordensky i ansigtet. Dennis havde ikke meget lyst til at se på ham sådan. Noah havde altid styr på alting. Han var den der klarede det hele med et smil og uden at krølle sit tøj. Nu havde han sit eget spydt i ansigtet, og sort snavs over det hele.

-Sytten, hviskede han.

Det passede ikke, men han vidste, at han så ung ud. Måske ville hun være mindre hård, hvis hun troede at han var yngre end han var? Han havde overvejet at sige 16, men vidste at han ikke skulle lyve for meget.

-17? Du er da vist lidt for grøn til at tage ud på tyvetogt, er du ikke? Med mindre…

Hun samlede hans bukser op, og fandt hans tegnebog.

-Kørekort.

- Det er falskt. Jeg kører bilen.

Hun smilede stadig og lod tegnebogen falde på gulvet. Så løftede hun hans hoved med en finger.

-Ved du, hvad jeg ikke kan lide Dennis?

Han rystede på hovedet, og blinkede. Hun bøjede sig tættere på.

-Jeg kan ikke lide løgnere. Når jeg opdager, at folk lyver for mig, bliver jeg sur.

Hun så nu ikke sur ud. Men han følte sit forsvar smuldre. Han opdagede, at hun stadig havde den lange saks i venstre hånd. Hun lavede nogle klippebevægelser i luften, og han kunne høre hvor skarp den var.

-Og når jeg bliver sur…

Pludselig greb hun om hans blottede pik.

-…er det ikke til at sige hvad jeg finder på.

Han følte det, som om nogen hældte en spand isvand ned af ryggen på ham. Hans hjerte galoperede af sted, og benene føltes som betonsøjler.

-Nej, lad… lad være!

-Med hvad? Hun smilede kælent, og masserede ham blidt med hånden.

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

En bid mere?

-Jeg.. undskyld… Vær sød. Jeg… Gør mig ikke fortræd. Jeg skal nok… Jeg er 23.

Han hørte hvor ynkelig han lød, men han var ligeglad.

-Er du en god dreng, Dennis?

Han mødte hendes blik og forstod, hvad hun ville høre. Så nikkede han.

-Synes du, jeg skal lægge saksen på plads?

Han sank en klump så stor, at det sagtens kunne have været hans hjerte, og nikkede igen.

Smilet blev bredere.

-Godt, så gør jeg det.

Hun lagde saksen på et bord, og tog noget andet frem. Det var et halsbånd som det, hun havde givet Noah på. Det var af sort læder, mindst 3 centimeter bredt, og med et lukketøj af metal

Hun satte det oven over rebet, som havde snerret om hans hals siden hun lagde det om den, oppe på gårdspladsen. Var det timer siden? Det føltes som dage.

-Nu er du en god dreng og gør alt hvad jeg siger. Ikke Dennis?’

Han kastede et blik på Noah, som skummede af raseri og skulede, men sad uhjælpeligt fanget. Og på hundene, der lå helt stille ved foden af stentrappen. Kun deres øjne og ører bevægede sig. Han mødte hendes blik og nikkede.

Hun løsnede rebet fra væggen, og tog det af ham.

-Nu skal du høre, Dennis. Nu slipper jeg dine hænder fri, og så tager du tøjet af. Ikke sandt Dennis?

Han nikkede, og turde ikke se på Noah.

Hun drejede ham rundt, og låste håndjernene op med en lille nøgle. Han rystede på hænderne. De var valne, og han følte sig som en opvredet klud. Bukserne og underbukserne var i forvejen nede om hans ankler, men han var lige ved at falde, da han trådte ud af dem. Så fumlede han blusen af. Han smed den på gulvet og foldede, uden at tænke over det, hænderne beskyttende over sine ædlere dele. Han så ned i gulvet, for ikke at se hendes spottende smil og påtrængende blik.

-Dygtig dreng. Flyt hænderne.

Han adlød tøvende.

-Det var godt. God dreng. Nu samler du dit tøj op, og lægger det pænt sammen i en bunke på gulvet.

Han skævede til hendes ansigt. Hun smilede stadig, og så afventende på ham. Så bøjede han sig og samlede op. Han gad normalt ikke lægge ting sammen, men når han gjorde sig umage, havde han været temmelig god til det. Det blev en nydelig, lille bunke.

Han så op på hende og fik et opmuntrende nik.

-Fint. Så kan du samle resterne af din vens tøj sammen. Du kan tage hans personlige værdisager fra, og smide tøjet hen i sækken derover.

Sækken stod på et mørkt stativ, og var ikke af plastik, men af stof. Han stavrede hen mod bunken af laser på gulvet. Hun blev stående og så på.

Da han kom hen til Noah, så han kort ned på ham. Noah gryntede gennem den gag der fyldte hans mund ud. Han så rasende ud. Dennis fodstod, hvad han ville sige, selvom han ikke fattede et ord. Noah ville have, at han skulle slippe ham fri, så de kunne overmande hende og komme væk. Han så på de solide ankeljern, der var låst til en kraftig metalring, faststøbt i gulvet. Hvordan skulle han nogensinde kunne få dem af? Der var nogle små nøglehuller, men de så temmelig dirkefri ud.

I det samme lød der et højt smæld henne fra husets smukke ejerinde.

Han for sammen og så derhen. Hun stod, hvor hun havde stået før. Men i hånden havde hun en lang pisk. Meget lang. Sådan en, som Indiana Jones eller Zorro brugte. Piskesnerten lå hen ad gulvet. Der var et mærke i støvet, hvor den havde ramt stenene. Hun smilede stadig en lille smule, og hendes øjne borede sig ind i hans. Hun lagde hovedet på sned, som om hun sagde: Prøv bare…

Redigeret af Lillith

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Nøøøj, hvor er det svært at vente på den næste bid, så skriv endelig mere.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

ja det er godt skrevet, mere mere !!!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu