Hjælp! Tøsen forsøger at slå klørene i min mand!

22 indlæg i dette emne

Okay, det her er ikke et kæmpe stort problem, men nok til at gå mig lidt på. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i folkens synes....

Sagen er den at min fantastiske kæreste har fået nyt kontor på sit arbejde som han deler med to piger. Den ene af disse piger er egentlig på alle andre punkter sød og rar, men der er en ting der giver mig lyst til at flå hovedet af hende!!! Hun lægger groft an på min kæreste! Virkelig! Selv når jeg er der! Hun kører alt det klassiske med at grine af alt hvad han siger, "diskret" ae sig selv i kavalergangen mens hun lige lægger sin hånd kort på hans lår og konstant placere sig tæt op ad ham, kæmpe for øjenkontakt med ham etc.

Min kæreste har det med slet ikke at opdage det hvis en kvinde lægger an på ham (jeg tror ikke han har bemærket det her, jeg var selv nødt til at gøre ham meget direkte opmærksom på at jeg var interesseret da jeg scorede ham) og han flirter ikke tilbage, så ham stoler jeg helt og holdent på, men det går mig stadig på at hun jagter ham på den måde. Der var især en oplevelse der generede mig. For kort tid siden skulle hun en tur i Ikea og bad ham, af alle de mænd hun kender, om at komme og hjælpe med at slæbe hendes nye møbler op i hendes lejlighed. Og han er en sød og hjælpsom mand, så han sagde selvfølgelig ja. Jeg skulle arbejde, så jeg kunne ikke tilbyde at tage med og hjælpe. Jeg kunne ikke lade være at gå og spekulere hele dagen på hvilke dirty moves hun mon ville udsætte min kæreste for.

Det irriterer mig virkelig at det her går mig på overhovedet, for jeg ved jo at han ikke er interesseret i at være mig utro. Hendes forsøg på at erobre min mand gør mig bare til en virkelig vred lille furie. jeg føler mig lidt som et latterligt barn fordi jeg bliver så gal over det. Jeg går jo ud fra at det bare er sådan noget man må leve med når man har en kæreste der er ufatteligt lækker, intelligent, sød og attraktiv på alle måder. Det generer mig heller ikke at piger kigger efter ham på gaden, det der går mig på er at det er en fra vores venneflok. En der deler kontor med ham hver dag, også når de arbejder sent ud på aftenen. Og en som ikke bare kigger, men flirter agressivt.

(det skal lige nævnes at han arbejder på universitetet hvor jeg studerer. Samme institut. Og vi har i høj grad de samme venner deroppe. Så det er derfor jeg har så godt styr på styr på hvad der sker i hans hverdag på arbejdet).

Hvordan skal jeg forholde mig til den situation? Skal jeg fortælle ham om at det generer mig, så han har en chance for at være opmærksom på problemet og f.eks. undlade at hjælpe hende med at slæbe møbler? Med risiko for at han synes jeg lyder som en jaloux og usikker lille pige. Eller skal jeg bare tie stille med det og forsøge ikke at lade mig gå på af det? Med risiko for at jeg bliver vanvittig! Eller skal jeg konfrontere hende med det? Med risiko for at skabe dårlig stemning i vennekredsen, at hun selvfølgelig benægter alt og det værest tænkelige, hvad hvis hun fortæller det til min kæreste, med et twist der får mig til at lyde som en paranoid heks?

Er jeg for langt ude?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes du skal snakke med din kæreste om det. Det kan godt være at synes du er en lille usikker pige der er jaloux uden grund, men ikke desto mindre er det sådan du føler. Har selv en gang haft en kæreste der kunne være grundløst jaloux og selvom hun nogen gange var træls at høre på, vil jeg stadig foretrække at hun fortalte det fremfor at holde det i sig selv.

Der er flere grunde til at fortælle det - dels at det hjælper som regel at få tingene sagt, dels at uanset hvor meget din kæreste så faktisk afviser at der er noget at være jaloux over, så vil han stadig have hørt dig og bevidst eller ubevidst være opmærksom på at han måske skal være lidt afvisende overfor kvindens tilnærmelser.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Snak med ham.

Det er måske en lille bagatel for dig nu, men det kan lynhurtigt vokse sig størrere og overvældende for dig.

Det er (som du også selv skriver) en trøst, at han ikke bemærker hendes flirt og dermed ikke reagerer på det.

Hvis du snakker med ham, kan han eventuelt også bede hende skrue ned for charmen; at det ikke er holdbart i vennekredsen.

Har du selv overvejet at snakke med hende, eller er hun ikke så nær en ven, at du kan det?

(Var det en af mine veninder, ville jeg ikke have problemer med at bede hende styre sig. Jeg ville ganske enkelt fortælle hende, at jeg synes det er smagsløst; især når det foregår lige foran dig).

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for rådene begge to... Jeg tror i har ret. Jeg vil ihvertfald nævne det for ham hvis jeg personligt griber hende i at lægge an på ham igen (igen igen)!

Hun er ikke en af mine nære veninder, bare en bekendt. Hvis det var en af mine nære veninder ville jeg også bare snakke direkte med hende om det. Og med en nær veninde ville jeg antage at hun virkelig ikke tænkte over hvad hun lavede, for man skal være usædvanligt bitchy for at lægge an på en nær venindes kæreste (ihvertfald i min verden) og det er ingen af mine nære veninder. Det er selvfølgelig også muligt at denne pige ikke lige tænker over det, men bare ikke kan lade være med at flirte. Men eftersom hun ikke er en nær veninde af mig, men deler kontor med min kæreste, så ville jeg nu foretrække hvis min kæreste på en pæn måde bad hende om at indstille klapjagten i stedet for at jeg skulle komme valsende og bitche over hendes opførsel.

Dejligt at få jeres syn på det og kloge råd!

Guardian: Det var rart at høre en mands syn på sagen... Som du nok ved, så har mange mænd det rigtig skidt med hvis de føler at deres kærester er jaloux eller besidderiske. Der er ikke meget der kan få en mand til at gå mere i baglås end hvis kæresten prøver at begrænse ham! Det var en af grundende til at jeg ikke har fortalt ham om det endnu, jeg stoler jo på ham og vil være ked af hvis han tror jeg mistænker ham for noget! Så jeg er glad for du siger at jeg godt kan fortælle ham det alligevel. Jeg vil selvfølgelig forklare ham at jeg ved at det kun er hende der er problemet, og at jeg ikke er bange for at der kunne ske noget mellem dem. At jeg bare gerne vil have at han siger lidt fra overfor hendes tilnærmelser.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Grin af kvinden !

Hun forsøger med alt hvad hun har - på at score DIN mand - men det er dig han tager hjem til - Hvor stort et nederlag må det ikke være for det flirtende kvindemenneske :0)

(Og ved godt det er svært at grine af hende - men latter og ligegyldighed - er tit mere effektivt end trusler og samtaler) :o)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Haha. God pointe. Hun kommer tydeligvis ikke rigtigt nogen vegne selvom hun hiver det tunge skyts frem.

Det kan godt være at jeg er blevet lidt usikker i situationen. Jeg har aldrig før oplevet at føle mig usikker på mig selv i et forhold, men det her er noget lidt specielt fordi denne mand er noget helt særligt. Og så er han 15 år ældre end mig (jeg har altid været til ældre mænd, men det er første gang jeg er i et seriøst forhold til en der er SÅ meget ældre end mig), så på dårlige dage kan jeg godt frygte at han en dag skal blive træt af "kuvøse-guf" og skifter mig ud med en ældre model. Kvinder i 30'erne bliver jo konstant prist til skyerne i vore dage, og jeg er kun 21 (jeg føler mig nu ellers mentalt ret godt med i hverdagen). Men okay, det er vist egentlig en latterlig tanke... Manden er jo tydeligvis vildt glad for mig, og går ikke op i aldersforskellen.

Så jeg må nok hellere se at ranke ryggen og minde mig selv om at kvinden der selvfølgelig på ingen måde kan udkonkurrere mig ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Dette har intet med hende at gøre som jeg ser det. Du skal forvente at den du elsker (din mand) selv kan sige fra overfor hende.

Så hvis han ikke beder kvinden fjerne sin hånd fra hans lår eller lignende, så er det din mand, der åbenbart ikke er mand nok til at sætte grænser. Han skal tydeligt markere hvor hans grænser går. Det er helt normalt at vores kærester støder på andre mennesker der syntes at de er lækre. Det er da helt normalt. Derfor skal man som kæreste sætte græsnen overfor andre der ønsker at bevæge sig ind på ens private område. Er han ikke mand nok til det, så er det ud af vagten med ham.

Så du skal tale med din mand om det. Fortæl ham hvad du føler og fortæl ham at han må tage ansvar for sine grænser. Så skal han selv tale med kvinden om at hun ikke respekterer hans grænser og han skal tydeligt markere hvor de går, siden hun ikke har fattet dem. Er du og din mand uening om hvor grænserne går, må du enten acceptere hans frisind eller tage konsekvensen og smide ham for porten. Hvis han ikke kan klare den opgave, så spilder du din tid på en mand, der syntes at naboens græs altid er grønnere.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Coquismodellen: I princippet har du ret... Hvis han velvilligt og bevidst ikke siger fra, så er det ham der er problemet. Men jeg har aldrig set ham flirte tilbage, og da hun lige smed en hånd på låret af ham blev han helt befippet og vidste ikke lige hvad han skulle gøre. Han er sådan en mand som virkelig skal have forklaret direkte og i klare sætninger at man er vild med ham, ellers kommer det totalt bag på ham. Den hånd på låret som jeg bemærkede så ud til at overraske ham så meget (til trods for at alle andre i rummet havde bemærket hvad hun tydeligvis havde gang i) at han bare trak benet til sig og ikke sagde noget, i stedet for at sige "hey, fritterne af fadet moster". Han tror simpelthen ikke på det når folk med et grin kommenterer hvordan kvinderne falder for ham på stribe! Det er lidt sødt synes jeg, så længe det ikke er et udtryk for at han er usikker på sig selv, det er han ikke, han bruger bare det meste af sin tid i et laboratorie og lægger al sin personlige stolthed i sit job og sin hjerne, uden at ænse at han også har et fantastisk udseende og en helt utroligt elskelig og charmerende personlighed.

Jeg er sikker på at han vil sige fra overfor hende hvis jeg hiver fat i ham og siger noget i stil med: "skat, du har sikkert ikke selv bemærket det, men den pige lægger så hårdt an på dig at det går over grænserne for hvad jeg bryder mig om. Ikke fordi jeg frygter at hun har nogen chance for at gafle dig, men fordi det der luske-spil hun har kørende virker som om hun ikke har en skid respekt for mig og vores forhold og forsøger at konkurrere med mig. Det gør mig utryg at spekulere over hvad hun forsøger på når jeg ikke er der og jeg føler mig pisset på når hun lægger an på dig lige for øjnene af mig. Gider du ikke være opmærksom på at sige fra næste gang hun gør sådan og sådan, så jeg ikke skal bruge energi på at spekulere over hvad hun har gang i?"

Jeg er bare bange for at komme til at virke besiderisk, paranoid og usikker i hans øjne.

Jeg har det fint med at andre piger synes at han er lækker og attraktiv i det hele taget, det generer mig ikke at pigerne kigger efter ham og drømmer om ham om natten. Det der generer mig er at hun går hårdt efter ham, selvom hun udemærket ved at han er sammen med mig og selvom vi har den samme omgangskreds og mange af de samme venner og i det hele taget går op og ned ad hinanden til dagligt. Og faktisk snakker fint sammen når han er ude af billedet og jeg tvinger mig selv til ikke at tænke "lede heks". Det generer mig at det er en som min kæreste betragter som en god veninde, ikke en pige der er mere ude i periferien.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Kære Lady.

Forstår dig udemærket godt, og croquiosmodellen havde en klar pointe.

Min kæreste har jo også en veninde der har gjort præcist det samme. "Thihi- er du kilden?" spørger hun og kilder ham så - på maven, liiiige over bæltestedet, på lårene, på halsen osv. Så aer hun ham på brystet, nusser ham i håret - osv. Alt sammen imens jeg sidder på den anden side af ham. Det værste var at knægten ikke gjorde noget. Han svarede bare bøvet på spørgsmålene og tog ellers imod. Og alle kan jo se hvad der foregår - og jeg følte det nærmest lidt pinligt - da han jo netop burde sige "så stopper vi, kælling!" til pigen... Jeg konfronterede ham. Jeg sagde at hun måtte gøre som hun ville, men hvor tryg ville jeg have det hvis han tog til en fest med hende alene, og han slet ikke reagerede. Hvad ville der så ske hvis hun begyndte at kysse på ham? Ville han så overveje at trække sig væk - og skal vi virkeligt derud?

Det endte med at tøsen flyttede til Århus. Så var det problem ude af verden. :/

Men ja - vi kan ikke gøre noget ved heksen. Men din fyr burde netop sætte sine grænser og vise - af respekt overfor dig - at hun ikke kan flirte uhæmmet med ham. Men bedst af alt - tal med ham om det, ikke som om du angriber ham, men som om at det er jeres fælles irritationsmoment. :)

Lillesøster

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Du skriver at det gør dig utryk at spekulere på hvad hun forsøger på. Hvis din mand, var mand nok til at sige fra overfor hende, så ville du ikke være utryk. Du er nød til at forstå at det ikke handler om hende, men om din mand. Du kan ikke ændre alle andre menneskers adfærd i hele verden. Folk vil score folk, sådan er det. Så derfor skal din mand lære at sætte grænsen klart overfor andre, ellers vil du være utryk uanset om din utryghed er begrundet eller ej. Når denne kvinde er væk, kommer der nye til.

Så skriver du, at du er bange for at komme til at virke besidderisk, paranoid og usikker i hans øjne. Til det vil jeg blot tørt konstatere, at han vil forstå dig, hvis i to passer sammen. Hvis der ikke er plads til dine følelser og frie tanker i det forhold du har med manden, så find en anden mand.

Hvordan kan du forvente at den anden kvinde respekterer jeres forhold, når du ikke engang respekterer dine egne følelser i jeres forhold? Så nu må du altså stoppe med at give andre skyldes og tage tyren ved hornene. Det handler udelukkende om dig og din mand og hvordan i ønsker at leve sammen. Start med at respektere dig selv og de følelser og tanker du har, så vil din mand også respektere dig og hvis ikke, så find en rigtig mand der gør.

Lillesøster - jeg er enig med dig. Så det er ikke fordi jeg ikke har læst dit indlæg, når jeg ikke forholder mig yderligere til det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Grin af kvinden !

Hun forsøger med alt hvad hun har - på at score DIN mand - men det er dig han tager hjem til - Hvor stort et nederlag må det ikke være for det flirtende kvindemenneske :0)

(Og ved godt det er svært at grine af hende - men latter og ligegyldighed - er tit mere effektivt end trusler og samtaler) :o)

Sorte Engel

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Little Lady - jeg forstår dig MEGA godt! Jeg ville sige det til ham - hey, hvad har hun egentlig gang i? Jeg gjorde det til min ekskæreste, fordi en han havde haft noget med virkede som om hun ikke fattede han havde mødt mig.. På hans fødseldag (første hvor vi var sammen) formåede hun at sende ham en sms, ringe ham op samt han havde modtaget et kort fra hende, hvor hun var MEGET kærlig (han viste mig det selv, jeg læser ikke andres ting..) og jeg sagde til ham 'seriøst, kan du ikke selv se det er mærkeligt?'. Da jeg sagde det, ku han godt se det, men han havde ikke tænkt på det selv... Så det kan altså sagtens være, at din mand ikke selv har tænkt på det/lagt mærke til det..

Men jeg stoler også generelt på mine partnere, men stoler ikke en meter på kvinder - jeg ved hvordan de tænker! (sorry for generaliseringen)

Det sagde jeg også til min eks - og han havde det på samme måde med mig; han stolede på mig, men han troede ikke på at mine drengevenner ku ville være venner med mig...

Dertil må man jo bare sige: det kan godt være de vil mere, men det betyder jo ikke at de kommer til det!

Men det skader ikke at du gør ham opmærksom på situationen - så har du gjort dit :)

Håber du kan bruge svaret!

Ciao

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle svarene... De var allesammen meget anvendelige og kloge!

Lillesøster: Det var fedt at læse at du havde oplevet det samme... Det er fedt når der er nogle der forstår den der knude i maven ag vrede man sidder med. Jeg kunne ikke lade være med at more mig lidt over at du sagde hun flyttede til Århus... Eftersom min kæreste og jeg bor i århus... Gad vide om det er den samme pige? Hahaha.

Croquismodellen: Du har helt ret, og jeg tror det er sundt for mig med sådan et venligt ment spark i røven! Det duer ikke at jeg bare sidder og surmuler over det, jeg er sgu nødt til selv at tage ansvar for mit eget liv og mine egne grænser. Tak for reminderen.

Der er dog lige et punkt hvor jeg ikke er helt enig. Jeg kan ikke forvente at kvinder generelt ikke forsøger at score ham bare fordi han har en kæreste. Det er rigtigt nok, og generelt generer det mig heller ikke at kvinderne er interesserede. Men jeg kan altså godt forvente at pigerne i vores nærmeste fælles vennekreds ikke lægger an på ham. Det er sgu da almindeligt adfærdskodex at man førsøger ikke at skade sine nære venners forhold, det holder man da fingrene fra! Det forventer jeg da ihvertfald af mine venner, ligesom jeg heller aldrig ville messe rundt i mine venners forhold.

Ehawk: Du har ret i at det er en naturlig kommunikationsform for mange kvinder... Og havde hun kommunikeret på den måde med andre mænd så havde jeg heller ikke spekuleret spor over det. Problemet er at det kun er min kæreste hun er sådan overfor... Ellers snakker hun stort primært med kvinderne i omgangskredsen og giver ikke mændene særlig opmærksomhed.

FelicityShagwell: Meget brugbart svar! Jeg tror lige præcis kommentaren "kan du ikke godt se det er mærkeligt?" er ret god, for jeg tror både din eks og min kæreste ikke lige har tænkt over det. Og det handler jo ikke om at angribe ham, men bare lige gøre ham opmærksom på det.

Og du siger lige præcis hvad jeg har tænkt: "jeg stoler på ham, men jeg stoler sgu ikke på kvinderne!" Hahaha. Jeg tror nu bare jeg kender kvinder for godt... En af svaghederne ved vores køn er nu at vi kan være lige rigeligt listige og manipulerende engang imellem, hvor mænd generelt er mere klare om hvordan de tænker og handler!

I sidste ende tror jeg at jeg vil tænke over en fornuftig måde at gør ham opmærksom på hvad det er hun har gang i og at det generer mig lidt. Som lillesøster siger, man kan ikke lade være med at tænke over hvor langt hun kan få lov til at gå, når de f.eks. begge er til en fest hvor jeg ikke er med. Jeg er nu overbevist om at han vil sige stop hvis hun forsøger på at kysse ham. Hvis han ikke siger fra overfor tilnærmelserne når han først er opmærksom på dem, så er han ikke værd at holde på. Det har Croquismodellen ret i! Men jeg er nu fuldt overbevist om at det gør han!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

hej Little lady

Jeg har læst alle de andres råd og vil lige give dig lidt med på vejen.

Fortæl ham om de følelser som du har og hvilke tanker du har. Jeg mener at alle følelser er ok at have. Det smukke (synes jeg) er at dele dem med sin partner.

Han vil sikkert gøre sit bedste for at prøve at forstå dig og din situation, samtidig med at du prøver at forstå hans situation.

Måske kan du bruge dette, måske ikke. Du bestemmer

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Og du siger lige præcis hvad jeg har tænkt: "jeg stoler på ham, men jeg stoler sgu ikke på kvinderne!" Hahaha. Jeg tror nu bare jeg kender kvinder for godt... En af svaghederne ved vores køn er nu at vi kan være lige rigeligt listige og manipulerende engang imellem...

Ja - plus at mange kvinder ser dét, at en mand er optaget, som et kvalitets-tegn! Derfor prøver de at snuppe ham! Sådanne kvinder HADER jeg - og forstår det heller ikke.. for hvis en fyr kan blive snuppet fra en kæreste, hvorfor skulle han så ikke kunne blive det igen?! (det gælder også for damer)

- men det er sikkert gået i orden alt det her - for det er en gammel tråd.. :) Det var bare lige en ekstra kommentar!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Klogt observeret at det at en mand er optaget er et kvalitetstegn og derfor kan have noget at sige!

Det lader til at pigen her har opgivet sine scoringsforsøg. Ihvertfald når jeg er til stede. Tror hun har fanget at hun ikke kan lokke ham til noget. Hun har også lært mig lidt bedre at kende, så det kan være at det også har lidt at sige at jeg ikke er en halvfremmed mere. Vi har været til en del hyggeaftener med tøserne etc sammen på det sidste.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Å

Sent from my iPhone using Tapatalk

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Lady.. kunne hun friste dig til pige/pige? Og så måske kører på hende og forvirrer hende totalt ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Pst ..... det er snart 6 år siden, disse begivenheder fandt sted. Hold ikke vejret, mens du venter på svar. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Kan se at det var cpl36 der gravediggede denne tråd.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det var en fejl.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

DET sagde hun også i morges :unsure:

 

[Onkel-jokes/OFF]

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!


Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.


Log ind nu