Jump to content

Søg på hele sitet

Showing results for tags 'parforhold'.



More search options

  • Søg efter tags

    Indtast tags adskilt af kommaer.
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Forum

  • Sex-debat.dk
    • Like os på Facebook!
    • Hjælp og Tilbagemeldinger
    • Fri Debat
  • Anmeldelser af escort og massage piger
  • Alt Om Sex
    • Generelt om sex
    • Kun for Kvinder
    • Kun for Mænd
    • Parforhold
    • Onani
    • Det private hjørne
    • SEX jokes
    • Sex Noveller
  • Fetish
    • Fetish generelt
    • Lak - Læder - Latex
    • BDSM
  • Linda30's Leder du efter sex partner, kom med min videochat

Blogs

Der er ingen resultater at vise

Der er ingen resultater at vise


Find resultater i...

Find resultater, som ...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal af...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


AIM


MSN


Website URL


ICQ


Yahoo


Jabber


Skype


Bopæl

Fandt 4 resultater

  1. TrineMums

    Mest Kinky app til par

    Hej allesammen, vi har haft svært ved at få forholdet til at være frækt og spændende ligesom i starten, vi manglede noget inspiration til frække lege og kinky udfordringer vi kunne prøve sammen, lige indtil jeg stødte på en Android app ved navn Kinky Dare ! Den app har taget vores sexliv til et helt nyt niveau, især hvis det spilles på hardcore! Det er noget at det mest kinky jeg har prøvet Jeg ville bare dele min gode opdagelse med jer I kan prøve at se om det er noget for jer også Kan findes i Google Play https://play.google.com/store/apps/details?id=e.petersens.kinkydares
  2. LouiseP

    En femmer for dine tanker

    Hej Alle, Det her bliver lidt af en traver at komme igennem, men håber I har lyst til at læse med Først og fremmest, dette er ikke et råb efter medlidenhed eller opmærksomhed, jeg har rent og skær brug for nogle ærlige tanker og holdninger omkring min situation. I korte træk (ved godt det ikke bliver kort det her ) så er jeg 32, overvægtig, kronisk syg, har aldrig haft en kæreste og er jomfru. Siden jeg var 14-15 år, har mit liv flasket sig således at jeg ikke har haft mod eller lyst til sex, kærlighed og parforhold. Jeg har tumlet med psykiske problemer og har altid været meget privat omkring det. Problemerne har hovedsagelig bestået af depressioner og max lavt selvværd. Men det har altså resulteret i at jeg har haft en svær start på mit "voksenliv" og jeg er i dag førtidspensionist og har været det de sidste 10 års tid. Jeg har altid været overvægtig og det valgte jeg i mine unge år at acceptere ved at sige "jeg skal aldrig have en kæreste, slut." og sådan har det så været i mange år. For hvis jeg ikke kunne elske mig selv, hvem skulle så kunne? Som årene gik accepterede jeg mere og mere mig selv og kunne jo egentlig godt se at bare fordi man er tyk og førtidspensionist, så kan man jo godt finde kærligheden... For snart 5 år siden fik jeg virkelig mod på livet. Tog et halvt år på højskole, mødte en masse fede mennesker og blev på den måde klar til at "springe ud i livet". Et halvt år efter jeg kommer hjem, bliver jeg diagnosticeret med en sjælden gigt sygdom som var ved at tage livet af mig. Jeg brugt to år på at være invalideret og lå i en plejeseng i min stue stort set døgnet rundt. Jeg har det meget bedre i dag efter jeg er kommet i rette behandling, men nu kæmper jeg med bivirkninger og følgesygdomme, deriblandt psoriasis som følge af autoimmun lidelse. Jeg har altså ret mange ting som bare ikke gør noget godt for mig! Jeg følger på ingen måde kurven for et "normalt" voksenliv (sådan en findes der faktisk!) og ulykkerne har regnet ned over mig halvdelen af mit liv. Jeg har ikke ondt af mig selv, slet ikke. Der er mennesker der har det værre end jeg. Men jeg er efterhånden begyndt at se mig selv som et projekt! Jeg har aldrig haft lyst eller turde til at have en kæreste, for puha, det med nærvær, sex og fortrolighed, kan man det med mig? Jeg står et sted i mit liv nu, hvor jeg faktisk mangler en person i mit liv, en person der ikke er venner eller familie, men en som vil mig. Problemet er at det tvivler jeg virkelig på at der er. Kan ikke slippe tanken om at hvis man vil mig, så er man sgu rimelig creepy med nogle syge lyster! (ved godt det er en voldsom tanke, men den er der altså) Jeg har snakket med terapeuter om den her problemstilling, men jeg føler efterhånden at de siger det jeg betaler dem for at sige. Jeg har ikke brug for mere pladderballesnak om at jeg er god og fantastisk for den jeg er. Det kan godt være at jeg er det indeni, men sgu langt fra udenpå! Det der snakker imod at jeg jeg nogensinde kan finde mig en mand er, min overvægt. Jeg vejer i dag 120kg, tog en masse på da jeg var i hård medicinsk behandling som ikke gjorde mit selvbillede bedre. Det er selvfølgelig den evige struggle, men jeg ved at jeg en dag nok skal komme ned i vægt, det er bare ikke muligt lige pt. Jeg lider som sagt af psoriasis, og det er sgu ikke ret lækkert, der ikke ikke så meget at sige til det! Pga. psoriasis og kontinuerlig kemo behandling, så mister jeg mit hår ca. 1 gang om året, heller ikke særlig fedt. Jeg er førtidspensionist, så allerede der tror man at jeg er en samfundsnasser der er doven. Det er jeg ikke. Jeg kommer til at være kronisk syg resten af mit liv, det er også noget af en pille at sluge, so to speak... Min krop er virkelig uattraktiv, mere er der ikke at sige der. Det er en ret dårlig dating profil når jeg stiller det op sort på hvidt, men det er sandheden. Jeg er god til rigtig mange ting. Jeg har en super kreativ hjerne, jeg har rigtig nemt ved praktiske ting, ser mig selv som at være ret intelligent. Jeg har ret mange skills, men de kan desværre ikke rigtig overgå alt det ydre og fysiske. Jeg får altid af vide at jeg har et rigtig pænt ansigt og de smukkeste øjne, og det synes jeg faktisk også selv. Desværre har man ikke sex og kærlighed med øjnene!! Som tidligere nævnt har jeg aldrig haft et behov for sex og samvær, hvilket jo er ret tydeligt eftersom jeg sidder som 32årig jomfru i dag. Men jeg kan godt mærke at jeg begynder at savne det, jeg ved at det er en hel verden jeg går glip af. Lysten er der. Lysten til kærlighed, sex, nærvær, men modet er der overhovedet ikke. Som i 100% ikke eksisterende. Så hvordan dælen skal jeg bære mig ad? Det er rimelig svært for mig at "sælge pakken" og jeg tør da slet ikke gøre forsøget, vil jo gøre mig selv enormt til grin. Jeg finder overhovedet ingen hjælp i "du skal bare springe ud i det, du er skøn som du er osv osv" ! Som sagt, så ser jeg mig selv som et projekt og lige nu er det her projekt ved at blive pakket langt væk ned i et arkivskab med kæmpe lås på. Jeg vil rigtig gerne høre Jeres tanker omkring den her "situation" Mange hilsner L
  3. AarhusM88

    Overtale Partneren Til Trekant?

    Hej Jeg er i et forhold på 6. år. Inden da havde jeg ikke haft nogle længerevarende forhold og kun få sexpartnere, så der er en del ting, som jeg ikke har fået udlevet/prøvet rent seksuelt. Min kæreste er lidt mere konservativ når det kommer til sex. Hun er vildt fræk og med på meget, men det skal kun være med mig! Jeg har mange fantasier som involverer en kvindelig tredjepart. Jeg har forsøgt at starte samtalen med hende flere gange, men den bliver blankt afvist. Har sporet mig lidt ind på, at det er fordi hun ikke vil have, at jeg skal se på andre kvinder, men jeg har fortalt hende, at jeg kun er interesseret i, at det er hende (altså min kæreste), som skal være i centrum, eller at det bare skal være de to piger, der skal lege mens jeg kigger på. Jeg tænker, at der må sidde andre i samme situation. Har i bare affundet jer med, at det ikke kommer til at ske, eller har i forsøgt, og måske haft held med, at overtale jeres kone/kæreste til det? Hvis i har, så vil jeg meget gerne høre, hvad i har gjort/aftalt/lovet. VH AarhusM88
  4. Za9

    Afmagt

    Min kæreste og jeg indledte et forhold for 13 år siden. Vi er så forskellige som nat og dag og med + 20 års forskel i alder, var vi også vidt forskellige steder i livet. Han havde allerede store børn, mens jeg ikke engang havde et fast sted at bo, da jeg ofte arbejdede i udlandet. Han havde købt en ejendom, som jeg øjeblikkeligt blev inviteret ind og bo i sammen med ham. Vi havde vores lækre kaninperiode i lang tid. Jeg har altid haft en meget sund appetit med hensyn til sex, og han var absolut ikke uinteresseret. Dog havde han pga. diabetes nogle gange lidt svært ved at holde begejstringen, men det gjorde ikke så meget, da han ivrigt sørgede for min tilfredsstillelse og til tider også sin egen. Først var jeg meget forvirret over at han selv kunne give sig forløsning, - og ønskede det. Istedet for at ønske jeg skulle gøre det med hånd eller mund, men han forsikrede mig med smil og glimt i øjet at han havde taget på "fyren" når den skabte sig. Når fyren var kampklar var han meget åben for min "hjælp" Som månederne gik så udviklede vores forhold sig, og jeg blev meget hurtigt gravid, selv om det ikke lige havde været mit ønske, da jeg stod for at skulle til udlandet få måneder senere. Dette satte vores forhold over for nye problemer, da jeg ikke mente jeg kunne forsvare at opfostre børn i hans hjem, der bare tydelig præg af hans ungkaletilværelse (f.eks. porno på væggene) Han var dog hurtig til at overbevise mig om, at dette var noget han sagtens kunne leve uden, og han fjernede hurtigt alt fra hjemmet, som kunne virke stødende på mig. (Jeg fandt desværre ud af senere, at dette ikke var så nemt at fjerne fra hans liv). Vil dog lige understege her, - at han fra starten vidste jeg hadede porno, og at jeg aldrig har bedt ham ændre noget. Han valgte selv at frigøre sig for at vi kunne bygge et liv sammen med vores kommende barn. Vi fik hurtigt to børn, vi havde ofte sex flere gange om dagen i denne periode til den yngste var ca. 2 år, hvilket betød vores kaninperiode holdte i 3 år, (bortset fra 12 dage efter første fødsel og 10 dage efter sidste). Herefter gik det ned af bakke, han begyndte at blive i stuen mens jeg gik i seng, jeg fandt hurtigt ud af at det var porno i tv som gjorde ham til natteravn, desværre. Vi tog en samtale og jeg påpegede at hans løfter sagde mig intet, siden han kunne forbrydes sig mod mig med den ene ting jeg hadede. Han lovede endnu engang at holde sig på måtten. Jeg foreslog ham at snakke med mig om ønsker med sex, siden der var noget ham manglede på den front. Han fik mig overbevist at alt var ok og sexlivet fik lidt et bust, i et stykke tid, før det dalede igen. Han har taget ca. 20 kg på over årene hvilket ikke går godt med hans diabetes, jeg selv har også taget meget på( er dog på ingen måder afstandtagende over for sex af denne grund ) og jeg fået travlt med børnene og hverdagen, samtidig var vi hele tiden igang med store renovationer med huset. Og selvfølgelig fuldtidsarbejde også. Dette har betydet en voldsom nedgang i sexlivet og en afstand i forholdet som rykker sig i syvmileskridt i den forkerte retning. Intimiteten i hverdagen som har været berøringer, kys og interesse i hinanden er gledet ud i ingenting. Sex er to- tre gange per år og er uden "fyren", tungekys er så mange år siden at jeg ikke engang tør skyde på hvor længe det er siden. Jeg mærker at mine forsøg på at starte noget op og få flere hak i tuden, de er nu erstattet med ønsket om at distangere mig fra ham både fysisk og følelsesmæssigt. Jeg overnatter ofte i stuen for ikke at ligge ved siden af ham, og spekulere på om dette er måneden, hvor at han begynder at lade som om vi har noget sammen mere. De sidste 4 år har jeg mere fornemmelsen af at han prøver de få gange for min skyld istedet for at det er virkelig lyst fra hans side. Den tanke er meget dræbende og jeg har endda funderet over om man kan få en depression af at leve i et sexløst forhold uden intimitet, for jeg kan ærligt talt ikke kende mig selv mere.... undtaget når jeg fjoller med ungerne, selvfølgelig Tanken om at flytte fra ham er knusende pga. børnene, den yngstes største skræk er nemlig at familien bliver splittet. Jeg overvejer kraftigt at lave en aftale med kæresten om, at vi bliver sammen i huset, men at vi bor sammen som venner, så jeg ikke længere føler der er noget han skal leve op til på det seksuelle område. Jeg tænker også det vil tage presset fra hans skuldre for jeg ved jo godt at han ikke ønsker dette selv. Er der nogen ude i det danske land som har nogle råd til denne form for problemer andet end kommunikation som jeg har prøvet til bevidstløshed?
×